Når læge Sven Frederick Østerhus starter som praktiserende - TopicsExpress



          

Når læge Sven Frederick Østerhus starter som praktiserende læge i Suhrsgade i Maribo den 1. december, vil han ikke henvise kvinder, der er blevet ufrivilligt gravide, til at få foretaget en abort. - Hvis en kvinde kommer i min konsultation og ønsker en abort, vil jeg, som man som praktiserende læge skal, orientere hende om, hvad en abort er. Når hun så har været hjemme og tænke sig om, og kommer igen og stadig vil have en abort, vil jeg sige, at hun bliver nødt til at finde en anden praktiserende læge i lokalområdet til at skrive papirerne med en henvisning til abort, for det vil jeg ikke være med til. Sven Frederick Østerhus siger, at han gerne støtte den gravide med samtaler både før og efter aborten. Sven Frederick Østerhus fortæller også, at han foretrækker en samtale frem for med det samme at udskrive en recept, hvis en patient kommer med depressionsproblemer, som andre måske ville løse med lykkepiller. Han finder, at brugen af lykkepiller er stor i Danmark, så i stedet for at skrive recept på lykkepiller ved første konsultation, vil han hellere tilbyde samtaler. Også gerne en bøn for patienten. - Hvis jeg bliver spurgt, vil jeg gerne bede en bøn for patienten. Jeg kunne også godt uopfordret tilbyde patienten at bede en bøn for vedkommende, siger Sven Frederick Østerhus til Folketidende. Sven Frederick Østerhus er medlem af Faderhuset og stifter af ”Læger mod abort”. På hjemmesiden laegermodabort.dk argumenter han kraftigt mod abort. Både i form af videoer, blogs og artikler. Han har også deltaget i en video mod abort, som Ruth Evensen fra Faderhuset for nogle år siden fik produceret. I forbindelse med sin uddannelse var Sven Frederick Østerhus tilknyttet en gynækologisk afdeling som led i specialisering i almen medicin. Her nægtede han at deltage både i abortindgreb, samt enhver form for journalskrivning omhandlende abort. I Danmark er det ifølge sundhedsloven tilladt for sundhedspersonale at nægte at deltage i svangerskabsafbrydelse, hvis det strider mod den pågældendes etiske eller religiøse opfattelse. I Norge er det ikke tilladt at nægte deltagelse. Sven Frederick Østerhus er norsk statsborger, men har boet i Danmark i de seneste 15 å, og er også uddannet her i landet. Han stiller op på Ruth Evensens lokaliste ”Det Frie Lolland” i forbindelse med det kommende kommunalvalg.
Posted on: Mon, 28 Oct 2013 08:42:29 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015