ORDENSANDS og SKRIFTEN (med forhåbentlig endegyldige rettelser) Jeg staver sans med d, sands, som i gamle danske dage. Man stavede også kunne med d, kunde, fordi det var forbundet med kundskab. Og det gør jeg altså. Det gør jeg, fordi, at retskrivningens udvikling i Danmark ikke tager højde for vor egentlige hørelse, eller man kan sige, retskrivningens udvikling er, grundet agtelse - til tider frygt - for skriften og de skriftkloge, lærerne og embedsfolk, i høj grad foregået ved at lære mennesket at høre efter og tale ifølge skriftens grammatisk korrekte bøjninger og stavemåde. Det er med andre ord ikke i samme grad omvendt, sådan forstået, at skriften lod sig præge af det talte ord, den menneskelige kommunikation, os imellem. På den måde har skriftlig dansk altså udviklet sig, men ligeledes er vor hørelse og vort danske sprog derved, blevet forstyrret eller ligefrem forskudt. Og det har betydning for vor forstandige og ellers livsnaturlige åndsudvikling som danske mennesker. Sans betegner vor sanselighed og vor sanselighed har altid også med sandhed at gøre. Derfor har jeg taget konsekvensen, ved at bruge ordet, sands. Sandhed uden ærelig indrømmelse af vor egen sanselighed, vor åndelige formåen eller vor menneskeværdige persons beskaffenhed og måde med livet, resulterer nemlig i meningsløse eller ligefrem kropsløse, uforstandige og således usandsynlige sandheder. Og den slags kaldes også for dumhed. ORDENSANDS. Det kaldes også med et fremmedord, praktisk. Praktisk sands eller evne til at indrette sig praktisk. Håndelag er et andet godt dansk udtryk, der kan forbindes med at have praktisk sands eller ordenssands. Sands for at bringe ting iorden eller sætte ting iorden. Vi bruger i dag også udtrykket, at sætte tingene i system. Jeg skal komme med nogle eksempler på det. Vi sorterer gerne vort bestik, til at spise. Knivene ligger hos knivene, gaflerne hos gaflerne, skeerne hos skeerne og så fremdeles, for at gøre det lettere at tælle bestik op, når der skal dækkes bord. Man kan naturligvis også lade al bestikket ligge hulter-til-bulter i skuffen, hvilket så bare fører til, at man skal stå og finde knivene mellem alle skeerne og gaflerne, og ligeledes med gaflerne og skeerne. Man kunne også sige, at det med rodeskuffen, så var nemmere at tømme opvaskemaskinen - men det bliver ikke nemmere at dække bord. Det er en grundlæggende egenskab ved menneskets sandselighed, i særlig grad ordensandsen, at vi sorterer og ordner ting efter deres egenskaber og/eller deres udseende samt ud fra de gøremål, vi har for med tingene. En given orden, såsom bestik og service på hver deres plads, kan nemlig godt vise sig at være upraktisk i visse andre sammenhænge. Eller man kan sige, det er ikke utænkeligt, at der gives sammenhænge, hvor der opstår behov for at opdele tingene anerledes. I “Det muntre køkken” er det for eksempel kke servicen af metal, der har interesse, men kun porcelænet, der kan slåes i stykker. Her er det altså ikke hovedfunktionen eller hovedformålet med service, og den praktiske sammenhæng i forbindelse med spising, der bestemmer håndteringen af den. Men derimod materialet samt vor trang til at bryde de vante sammenhænge. Servicen optræder på den måde i en hel anden sammenhæng, nemlig en frigørende og mere løssluppen en af slagsen. Og grunden til det, en sådan løssluppenhed, handler om, hvordan mennesket også kan gå hen at stirre sig blind på vante sammenhænge, eller måder at ordne ting på. - Der findes med andre ord mennesker, der bliver syge af konstant at føle sig begrænset af eller underlagt vante ordner og den forventede adfærd, der opstår, dernæst gøres gældende i forhold dertil. Og så må de en tur i “Det muntre køkken” og få raset ud. Der findes et andet ord for dét, at sætte noget i system eller bringe ting iorden. Eller det er i det mindste forbundet med vore egenskaber for det, nemlig: Kategorisering. Når vi sorterer, så kategoriserer vi også. Det element, der udgør forskellen på bare at sortere noget og så kategoriserer det, er: Ordet. Man kan også sige: navn-givet begreb. - I posten, hos Post Danmark, sorteres brevene og pakkerne i nogen grad efter størrelse, eftersom det er praktisk. Fordi man ikke kan få en stor pakke ned i postkassen. Dernæst sorteres de naturligvis efter modtager-addressen og dermed sagt, postnummer-området. Endeligt sorterer postbudene på de forskellige postkontorer, forsendelserne ud fra gadenavnene og husnumrene. Dertil kommer så personligt befordret post, som omhandler særlige forsendelser, og lignende undtagelser. Alt sammen er post og skal naturligvis bringes fra afsender, indover postvæsenet, til modtager. Men for at det kan lade sige gøre, er virksomheden og de ansatte nødt til at kunne tale om de forskellige slags forsendelser. En pakke bliver således til en kategori: Pakker. Og videre derunder følger så underkategorier, der blandt andet handler om, hvorvidt de skal køres eller kan cykles ud. Sådan er det, det vil sige har vi det, gør vi, med ting i forbindelse med brug og gøremål. Livet byder imidlertid også på andre ting, nemlig ting i den gamle betydning af ordet. Ting behøver ikke at være noget materielt, håndgribeligt. Det kan også være mere åndsbetonede ting, vi har med at gøre. Og da bevæger vi os også frem ved brug af ordenssands. Det kunne være videnskab eller bare lov- og retskulturen i samfundet. Eller omkring kæreligheden. Og her komme historien så også ind, fordi, at der jo går en historie forud for en given orden i samfundet. Vi overtager og arver med andre ord hele samfundsforetagender. Og i og ved dem gør også gammeldags ordenssands sig gældende. Ikke kun i kraft af f.eks. gamle love eller gamle institutioner, såsom kirken, men ligesåvel i kraft af vort slægtskød og den dårligdom eller oplysende visdom, som vore foregængere eller forfædre gjorde gældende. CYKLER. Cyklen blev opfundet omkring år 1817. Men var først udbredt omkring år 1900. Der var flere af slagsen, blandt de tidlige udgaver. Der var løbe-cykler, der var sparke-cykler og der var en cykel, der blev kaldt “Vælte-Peter”. Og derfra stammer udtrykket “kraft-peter-væltme”. Endeligt fik vi en cykel med pedaler og kæde, vi kunne cykle på. Og den blev også kaldt: “Jern-hesten”. Sidenhen har vi fået racer-cykler, bmx-cykler, mountain-bikes, tandem, mv. Og velo-cykler, der var videre-udviklede cykler, der fik hjælpemotor, for siden at blive til knallerter og motorcykler. Sådan er cyklen kategoriseret, ud fra cyklens skabelses-historie. Og tilmed har den udvikling altså, dog kun i kraft af motorens mellemkomst, afstedkommet knallerter, scootere og motorcykler. Kategorien: Cyklen, er således en betegnelse, der dækker over en lang række forskellige cykler, der dog fortsat, på tværs af forskellighederne har eller bærer på nogle af cyklens egenskaber. En trehjulet cykel til børn har ingen kæde på, men derimod pedaler, som er direkte monteret på forhjulet. Det er imidlertid stadigvæk træde-kraften i pedalerne, der omsættes til hjulet og således får cyklen til at køre. Ved motorcyklen derimod er vi fri for at træde i pedalerne, men motorkraften skal fortsat overføres via en kæde eller en anden løsning, til hjulet. Og desuden er der stadigvæk et styr, der sidder på en såkaldt forgaffel. - Kategorien er navngivet fra første opfindsomme færd af, ud fra hjulet, dog på latin, CYKLUS, noget, der går i ring. På engelsk hedder det “bi-cycle”, fordi der er “bi”-hjul, det vil sige to hjul. SKRIFTEN. Nu tager vi så en anden kategori, nemlig: Skriften. Skriften kalder vi det skrevne ord. Jeg, Jens Haarup Mortensen, kan tale og sige mange ord - uden at det har noget somhelst med skriftlighed, skrivning og dermed skriften at gøre. Og kort fortalt, så var det jo altså ikke skriften og dens kulturer, skriftskulturen, der lærte mennesket at give lyd fra sig og således tale eller bare kommunikere med lyde. Ethvert pattedyr hører sit eget afkom, sin unge, sit barn og kan genkende dets lyde. Og sådan er sproget, vor hørelse, forstand og kommunikationsevne først og fremmest forankret i og med vort kød, vor natur, hos os, menneskenaturen. Det pattedyr, vi er, kalder vi, det vil sige, har vi med andre ord kategoriseret under navn af: Mennesket. Og dertil kommer så, at vi har fundet det givtigt også at kunne sætte vor hørelse eller vor forstand på skrift. Det, skriften, udspringer af vor ånd og den hånd, der begyndte at bruge fagter og tegn. Når vi skulle på jagt kunne vi ikke stå og råbe til hinanden, og derved fortælle med-jægeren, at han lige skulle løbe om på den anden side af bøflen eller mamutten. Man brugte derfor fagter eller efterlignede “dyrelyde”, så byttedyret, vor mad, ikke opdagede at vi var tæt på at nedlægge det. Og tilsvarende har vi tegnet i sandet og derved billedliggjort et givent syn i forbindelse med en given sammenhæng. Endeligt er det blevet raffineret, så vi i dag både har landkort, verdenskort, trafikskilte, vejnumre - og mellem-menneskelig kommunikation på skrift eller indover skriften, skriftskulturen og dens remedier. Skriften, der altså er opstået i forbindelse med vore menneskelige behov, den mellem-menneskelige kommunikation i forskellige sammenhænge, er så fremdeles et ældgammelt stykke tegnsætningskultur. Og nærmere betegnet, nemlig til forskel fra tegninger og malerier, er skriften den del af tegnsætningskulturen, der ikke kan opfattes ret, uden hørelse og dermed sagt kendskab til det talte ord af vort kød, som den pågældende skriftlighed gengiver. Man kan ikke forstå, hvad jeg skriver, hvis ikke man kan dansk. Og er man dansker hører man mere og andet end hvis man blot har tillært sig det danske sprog til husbehov. Går vi tilmed videre ind på historiens område, Danmarkshistorien eller Nordens historie, så skal eens kød være rundet af det danske eller nordiske lande gennem generationer - med indrømmelser deraf - for ret at kunne opklare nye sandheder omkring vore forfædres beslutninger, sindelag, livsopfattelse og hvordan vi slægter dem på. Det kan være nyttigt at kende til historien i forbindelse med sit landområde og befolkning, for på den måde at blive bedre til at høre, hvor vi er på vej hen eller rettere sagt gerne skulle hen med vort sandfærdige livs samfund. Desuden har det betydning i mange flere sammenhænge end man umiddelbart skulle tro, herunder ikke mindst i forholdene til vore nabolande og deres befolkninger samt i forhold til de gamle danske tilhørsforhold i Nord. Jeg gentager på opsamlende vis: Skriften kommer af skrivning, skrivning kommer af hænder, der først og fremmest sidder på en krop, der også har et talt sprog, en stemme, der således tilhører en bestemt slægt og dermed et bestemt samfund. Skriftlig dansk giver ingen mening, uden hørelse og stemmeret af og for vort danske slægtskød, dermed sagt vort land, vort samfund, Danmark. Men herved stopper vi ikke vor tænkning i forbindelse med kategorien: Skriften, der som angivet indtil videre, gentager jeg, består ud fra hørelse og hænder, der sidder på en krop, et menneske af en bestemt afstamning. Jeg gentager med andre ord, nok engang: Ser vi bort fra skriftens forbundethed med talen og talens forbundethed med kroppen, et menneske af en bestemt afstamning, så ser vi også bort fra vort land og slægterne præget af det landområde. Og dermed deres hørelse, samt ikke mindst vort liv og efterkommeres liv fremover, da de jo fortsat kommer til at skulle håndtere vort liv eller samfund og til den ende bruge det danske tungemål og skrivemål, vort danske sprog. - Vi skal jo forhåbentlig ikke til at tale tysk, engelsk eller arabisk i Danmark! For hør, så svigter vi vort land og ikke mindst det oplysningspotentiale, der rent faktisk er tilgængeligt i og med vort vikongstrolige, danske menneskekød ved sin tro hørelse og forstand. Og ligeledes svigter vi da retsudviklingen, reformeringen og meget mere til. Fra Skriften til skriftlig dansk eller det danske på skrift. Under kategorien: Skriften, hører al skrift, alt hvad der overhovedet er skrevet af mennesker på jord. Lige fra de første tegn på væggen hos hulemennesket til vor tids skrifter. Det er imidlertid ikke til at have med at gøre for vor hørelse for skriften. Vi kan ikke holde ud, at skulle høre alle mulige forskellige menneskers lidelser fra gamle dage af i skriften. Vi må derfor først og fremmest koncentrere vor hørelse omkring skriftens landsmæssige afstamning, hvorfra den jo også har sit navn. Dansk, for vort vedkommende. Og dernæst er vi nødt til at kigge på tidsfaktoren. Det vil sige: Det nuværende, levende menneskeliv af dansk afstamning taler umiddelbart, som det nu har lært at tale. Men derfor skal der indenfor skriftskulturen også være plads til at lade vort nuværende, levende menneskeliv være hørt. Den erkendelse betyder med andre ord noget i forhold til den sortering og kategorisering, der er nødvendig indenfor skriftskulturen, eftersom den har indflydelse på vor hørelse for vort hjerte, vor forstand, vort samfund og vort åndsliv. “Det levende danske menneskekød” er hermed sagt blevet til en kategorisk bestemmelse i forbindelse med skriften, hvad der skal læses og høres på og hvad der eventuelt ikke skal. Der bliver med andre, nærmere bestemte ord tale om prioritering i forbindelse med kategoriseringen af skriftlig dansk eller det danske på skrift. - Er det ældste menneske i Danmark 105 år, bliver, hvad der er værd at tage i betragtning i dansk skriftskultur, som udtryk af og for vort kød, maks.105 år gammelt. Skal vi med andre ord forstå vort danske menneskelivs udvikling ud fra vort levende kød, derigennem vort samfund, herunder også med henblik på vore efterkommere, så er vi nødt til at gøre tilsvarende indenfor skriftskulturen, vor læs og forstå-kultur. Det gælder ikke mindst den del af skriftskulturen, der har med oplysning, uddannelse og ret at gøre. Og det involverer derfor også en lang række af ikke mindst de gamle institutioner i Danmark, herunder myndighederne; kirken, staten, universiteterne, kongehuset og folketinget, eftersom de har en betydelig indflydelse på, hvad vi gør eller ikke gør, tør eller ikke tør, må eller ikke må, følgeligt ikke kan og lignende. Kigger vi nu med andre øjne på skriftskulturen i Danmark, så må det indrømmes, at den brug af skrift, der f.eks. foregår på universiteterne er faglig relateret og opdelt derefter. Og den brug af skrift, der f.eks. foregår i Kirken kan i det mindste ikke slippe for at blive kaldt Bibel-relateret, altså slippe for Biblen, der jo vel at mærke sig ikke er skrevet af danskere, derfor ejheller drejer sig om de danske slægters liv og samfund, Danmark. Og det har dens virksomhed, dens brug af skrift, dermed hørelse eller sigte for vort, aldrig gjort. Endeligt har vi forvaltningssprogene, det vil sige den brug af skrift, der gør sig gældende indenfor det offentlige, under et kaldet Staten, som tilfældet i dagens Danmark er. Det vil sige hele rets-kulturens sprogbrug, kategorier, opdelinger og inddelinger af mennesker, vort landområde, virksomhed derved, økonomi og beskæftigelse. Og Folketingene bliver derved druknet. Jeg mener, hørelse for vort danske liv og samfund kan jo ikke tilvejebringes, uden også at tage højde for vor menneskeværdige, vikongstrolige forstand, herunder skriftlige opklaringer af den og afklaringer eller irettesættelser i forhold til den. Ikke mindst iretttesættelse af dens afvigere, de utro danskere. Jeg vil efterhånden tro, at grunden til, at der udover nævnte sprog, brug af tale og tænkemåde på skrift, gives et utal af mere eller mindre subkulturelle sprog, men også ideologier, såsom de politiske partiers, aviserne, desuden interesseorganisationer, foreninger og f.eks. hashrygerne og rockerne - jeg vil tro at grunden, hovedårsagen til, skal vi kalde det for, “Det vilde kulturliv”, der igen og igen opstår ud fra sine påhitsomheder, skyldes, at de gamle autoriteter, lærdom og myndighedskulturer, der førhen stod centralt placeret og således viste vort menneskeliv og samfund på vej med sin, den hos os, danskere, oplysende og mere naturlige liv- og retsudvikling, ikke har formået at ændre deres sprog og begrebsligheder i adlydelse af, hvad der i mellemtiden er foregået og kommet for dagens lys i kraft af tro danskere. Når autoriteters virksomhed bliver eller virker forældet, så bliver mennesket tvunget til at brydes med deres ånd og kanske ligefrem bryde den ned, til fordel for at lade nyt opstå. Bliver det nye, der opstår, imidlertid ikke hørt og dermed forstået ret, så kan de gamle autoriteter ikke indoptage det. Og så fortsætter de deres gamle virksomhed, på bekostning af nye vidnesbyrd, friske åndskræfter og ellers godt dansk menneskeliv, der per sand hørelse for vort var i sin gode ret - indtil der enten opstår oprør, følgeligt tvangskultivering, tvangsmedicinering eller bedre, sker en grundlæggende reformering af de forhold, der kvæler os. Dårligdommen, der udgår fra landets velkendte bygninger samt den store og umådeligt kloge, tilmed usigeligt standhaftige middelklasse!!! er kendt. Vi kan kalde det velfærdsstats-syndromet og derved forstå: Et samfundskulturelt udviklet menneske, der ynder at iklæde sig globaliserende, kapital-logisk, jøde-kristelig, tilmed katolsk-musvinsk stats-socialisme som åndeligt dress over hjertets løgn. Ikke mindst i såvel tale som på skrift. For god ordens skyld skal jeg, i forbindelse med tilvejebringelsen af ovenstående sandhed i forhold til ORDENSANDS og SKRIFTEN, herunder i særlig grad den oprindelige danske befolknings, det vikongstrolige hjertes forstandige oplysningspotentiale på skrift indbefattet, samt af mange flere, både almindelig hjertegode og forstandige grunde, tillige ikke mindst i ære af de mange døde danskeres minde, gøre opmærksom på: DAGSORDENEN I DANMARK 1. Danmark SKAL ud af EU og danske EU-politikere skal dømmes for landsforræderi. Det er Helle Thornings opgave at meddele vore nabolande om beslutningen. Vi er naturligvis fortsat til fred mellem vore respektive lande, men ønsker med andre ord ikke at medvirke til et UNITED socialistisk-liberalistisk-katolsk EUROPE. 2. Etablér det fællesblad, kaldet: Fællesbladet Danmark, jeg har skitseret og forelagt offentligheden. Etablér samtidig en kontrollérbar dansk internetkultur, eventuelt med en dertilhørende DAN-computer, så vi kan sikre ytringspligten i forlængelse af oplysningspligten, samt meningsudvekslingen, i en dansk kontekst. 3. Afvikl parti-politisk kultur, ikke mindst ungdomspolitiske foreninger. Gør det ved i samme ombæring at flytte Det Nye Folketing til Viborg. Og lad den gamle Jesus-Kristus-borg, Christiansborg, være et folkekulturelt oplysningsorgan for vore dansk-nordiske egne og tilhørsforhold. Afvikl ligeledes religiøse fraktioner; se pkt. 7. 4. Afvikl Staten/Regioner/Kommuner til fordel for vore respektive borgmesterbyer regeret ved en renovering af land- og byrådskulturen. Lokalområdet skal udvælge skikkelige repræsentanter til Det Nye Folketing. Og der skal knyttes en mindre uddannelse til at forestå det repræsentative oplysningsmæssige arbejde for lokalbefolkningen i Det Nye Folketing, der skal fungere som en tinge-kultur på landsplan. Det er forbeholdt danskere at deltage i Det Nye Folketing, hvilket vil sige, at man som minimum enten er gift eller med barn i dansk slægt. 5. Genopbyg Forsvaret. Værnepligten: Indkald danske drenge til vikongstrolig opbyggelighed. Træn dem godt og grundigt op fysisk ved den første indkaldelse som 18-20 årig. Brug flere kropstraditioner til det. Og lær den danske natur og naturlige fødevare-ressource samt dansk lægevisdom bedre at kende. Som 23-25 årig indkaldes de igen til oplæring i millitært forsvar samt med indgående kendskab til erhvervene/folkegrupperinger, sprog og kommunikation. 6. Luk universiteterne og etablér videregående uddannelser på dansk. Livsoplysning af ånd og krop med henblik på at videreudvikle oplysende, almennyttig og helbredende virksomhed i samfundet. Knyt dertil et indgående kendskab til talefærdighed og skriftlighed samt til historie, kategorier, begreber og sprog. Lad en international afdeling opstå for sig, så det danske ikke bliver mere forurenet og sammenrodet end det i forvejen er. 7. Reformér Kirken og vor tro. Smid hele oldtidsarven ud, dvs. Jesus på Korset, Biblen og i det hele taget det forfærdelige åndsvid og den forkastelige hørelse ifølge græsk, latin og hebræisk, henholdsvis det græsk-romersk-katolske jødelem, som man tilforn gennem 1000 år forgæves har praktiseret. Få danske stenhuggere til at lave et hjerte af sten med et stort V for VORT indgraveret, til ophængning over alters. Og lad præsterne dyrke livets indsigter i al evighed, fremfor Guds lemlæstelse og dyrk skriftlig dansk, dansk historie og danske skrifter som nye vidnesbyrd, fremfor at fastholde jer ved den gamle dogmatik, der i sin tid er indført fra udlandet syd fra. 8. Kongehuset bedes ligeledes holde sig velorienteret i Danmarkshistorien og i det dansk-nordiske samfund. Og jeg ser gerne, at Deres Kongelige Højheder sørger for, at der fortsat er dansk kød, blod og ånd i kongehusets slægter fremover. I det mindste nordisk. Det har nemlig betydning for vor hørelse og ægteskabende forstand i forbindelse med vore dansk-nordiske slægters oplysningsmæssige potentiale. Og det skal jo fremmes og opløftes, fremfor indføres i den gamle katolsk-kristne sorg, der alle dage har ødelagt VORT. 9. Udlændinge skal sendes hjem, medmindre de er gift eller med barn i dansk slægt. Ikke mindst grundet den forestående reformering af al vort. 10. Erhvervslivet i Danmark er forpligtet på at handlen med den danske krone, kongens mønt, foregår i henhold til dagsordenen med vort samlede, danske samfund. Det betyder, at det ikke er lige meget, hvad der handles med, ejheller, hvordan der handles samt hvordan virksomheden tager sig ud i forhold til de lande og befolkninger, der handles med. Og det gælder ligeledes i forhold til den danske nær-omgivelse, eftersom der er eller gerne skulle opstå en åbenbaren og virksom livsudviklingskultur indenfor det offentlige. Der er med andre ord en livsbetonet dagsorden omkring kongens mønt, den danske krone og det bedes I, Jer der driver virksomhed i Danmark, respektere. Med tak for Ordet Vort Vikongelige Kød Hjerterkongstrolig Hilsen Danske Jens Haarup Mortensen BEMÆRK VEL følgende reformerende dagsorden og målsætning for vort land, Danmark: Dette er i al evighed VORT vikongelige-hjertetrolige-oplysningssigtende DANSKE kød, blod og ånd i treenighedens åbenbarne forstand af vort, på og med vore egne, med vort skrivemål i sigte af vort hjertemål, i og med hovedformålet med vor næringsdrivende overlevelse og vort velbefindende: DANMARKs Kirke: Livet-Mennesket-&-Samfundets NAVN DANMARKs Kongehus: Hjertegodset-Slægten-Ansvaret DANMARKs Folketing: Landet-Befolkningen-Virksomheden Ærbødigst Jens af Danmark >>>>>>>>>>>>>>>> VEL BEMÆRKET!
Posted on: Fri, 16 Aug 2013 22:31:16 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015