Om de gratis glæder: Morgenlys der falder ind over stuen og rammer gangens gulv. Katten der snorker, bare fordi han kan. Forårsløget der begynder at gå i blomst selvom jeg har nedklippet det mindst 6 gange. Det øjeblik hvor jeg ser en flyvende ting på himlen, som hverken er en satellit eller et fly. Stunden hvor min mand begynder at grine og foreslår at vi spiser pølser og pasta til aftensmad, vi hører radio mens vi laver hver vores version af retten, fordi vi er så dejligt forskellige. Tilstanden mellem drøm og vågen tilstand, hvor drømmene spilder over i virkeligheden som vandfarver og alting er en mulighed. Opdagelsen af en edderkop der har spundet en rede og lagt æg, det hele i et let foldet blad på en efeu i gården. En skør, skæv eksistens der står i kø til mad til de hjemløse og pludselig begynder at tage fiktive fotografier med et fiktivt kamera. Han fanger det fiktive motiv perfekt - hver gang. Det satans øjeblik hvor man står i kø i føtex og indser, at det nu er en realitet med selvbetjeningskasser - og ingen kan hitte ud af systemet. Jeg ender med at stjæle en peberfrugt, for jeg KAN bare ikke klare at gå tilbage og veje den. Smilet fra en Roma, der står oppe i affaldscontaineren og har fundet yoghurt - en stor delikatesse for ham. Barnet i lejligheden ovenpå som spiller guitar uden større formåen for fjerde time i træk - det er hjerteblod. Rengøringsmandens overraskelse når han i den gennemsigtige elevator forlader sit job på CBS og vi får øje på hinanden igennem vinduer og jeg vinker til ham. Visheden om de mange græsformer som altid svejer i vinden et sted på jorden. Poesi. Det morsomme i, at rigtig mange folk virkelig mener, at der kun findet ET liv. Og derfor tager de det dødsens alvorligt. Aldrig livsens alvorligt. Dage hvor man kan rydde op og få luftet ud i de ting, man alligevel ikke behøver gemme på. Den vedvarende erkendelse om, at det handler om glæde. Det finurlige øjeblik i nattemørket hvor man opdager, at man til en vis grad kan kommunikere med flagermus. Den lettere absurde glæde man kan opleve til en begravelse, hvor man indser, at vedkommendes liv vitterligt nu er komplet og helt. Bedsteforældre-historier, hvor man pludselig forstår, at man ligner sin oldemor. De dage hvor man vasker tøj og hører musik og glider i en sok og kommer til at grine, selvom man er helt alene. Rodet på skrivebordet, alt det, man ikke lige magter at tage stilling til. I stedet putter man under dynen for en stund og får øje på en flue, som har så travlt, så travlt. Den svage lyd af fugleunger et sted i nærheden, selv på stenbroen. At min mand kommer hjem med en frøkapsel fra sin gåtur i den lokale park. At jeg ikke er astronaut. Åh, sikken en gratis glæde, gudskelov er jeg ikke astronaut!
Posted on: Sat, 23 Nov 2013 23:46:17 +0000