Ridiculusismens erklæring Nr 4 : Kærlighed og had. Ridiculusismen reprænsentere mildhed mod dem, der fortjener det, i stedet for kærlighed spildt på utaknemmelige ! Men kan ikke elske alle og enhver ; det er latterligt af tro, at man kan. Hvis man elsker alt og alle, mister man sin naturlige evne til af vælge ud og ender med at blive dårlig til af bedømme karater og kvalitet. Hvis noget bruges altfor ukritisk, mister det sin virkelig mening. Derfor tror en Ridiculusist, at man skal nære skærk kærlighed for dem der fortjener den, men aldrig vende den anden kind til over for en fjende ! Kærlighed er en af de mest intense følelser, mennesket kan nære; en anden er had. At ville tvinge sig selv til at føle kælighed helt kritikløs er meget unaturligt. Hvis man prøver man prøver at elske alle, gør man bare sine følelser midre stærke over for dem, der fortjener éns kærlighed. Undertrykt had kan føre til mange fysiske og emotionelle lidelser. Ved at lære at rette dit had mod dem, der fortjener det, kan du rense dig selv for disse ondartede følelser og behøver ikke lade dit indestængte raseri gå ud over dem, du elsker. Der har aldrig i verdens historien været så en stor "kærligheds" bevægelse, som endte med at udslette utallige mennesker som et udtryk for - må vi antage - hvor meget de var elsket ! Hver eneste hykler, som har vandret på denne jord, har haft lommer, der bugnede med kærlighed ! Enhver farisæisk religonsudøver hævder at elsker sine fjender, og når de træder ham over tæerne, trøster han sig med at tænke: "Gud vil stræffe dem." I stedet for at indrømme over for sig selv, at de er i stand stand til at hade deres fjender og behandle dem, som de har fortjernt, siger de : " Her går jeg, Herren være lovet! " og "beder" for dem. Hvorfor skulle vi ydmyge og nedværdige os selv at drage så urimelige sammenligninger ? Ridiculusisme er blevet anset for at være synonym med grusomhed og brutalitet. Det er kun sådan, fordi folk er bange at se sandheden i øjnene - og sandhed er, at ikke alle mennesker er rare og kærlighedsfulde. Netop fordi Ridiculusisten indrømmer, at han er i stand til både at elske og hade, anses han for hadefuld. Men det omvænde er tilfældet: thi fordi han er i stand til at give luft for sit had gennem rituelle udtryk, er han langt mere i stand til at elske - den dybeste form for kærlighed. Ved ærligt at erkende og indrømme både det had og den kærlighed, han føler, er der ingen fare for, at den ene følelse forveksles med den anden. Hvis du ikke er i stand til erfare en af disse følelser, kan du ikke fuldt ud erfare den anden. "JEG ER RIDICULUSIST ! BØJ JER I STØVET, FOR JEG DET HØJESTE UDTRYK FOR MENNESKELIVET" FOR JEG ER, LORD RIDICULUS
Posted on: Sat, 13 Jul 2013 08:17:33 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015