Skilsmisse eller ophævelse af ægteskabet Det ægteskabelige liv burde starte med alvor og fortsætte lykkeligt under skyggen af kærlighed, tolerance og selvofring. Men praktisk talt, så varer ægteskabskontrakten og det ægteskabelige forhold ikke til døden i alle tilfælde. I visse tilfælde bliver det umuligt for de to parter at leve sammen i fred og harmoni af adskillige årsager, såsom opståen af store forskelligheder og problemer. I sådanne omstændigheder, må der være en passende og tilladt måde at opløse ægteskabet på, for hvis parterne er tvunget til at live sammen, vil deres liv sandsynligt blive uudholdeligt. I mange tilfælde, bliver konsekvenserne meget beklagelige eller tragiske. Under alle omstændigheder, er det indlysende at ægteskabet i sig selv er et socialt behov, og i visse omstændigheder er ophævelsen af det også en nødvendighed. Denne sociale nødvendighed har endda tvunget de kristne til at udforme og gennemtvinge love med hensyn til skilsmisse, skønt deres nuværende religiøse bog forbyder dem det undtagen i et tilfælde af utroskab. Skilsmisse i den islamiske lov Skilsmisse er ophævelsen af et permanent ægteskab, og resulterer i ophøret af ægtemandens og konens ansvarligheder hvad angår rettighederne og forpligtelserne i forbindelse med det. Fra en islamisk synsvinkel, er opløsningen af familiebindingen i princippet meget uønsket. Det er den værste og mest afskyelige handling i Allahs øjne. Profeten (sa) sagde: ”Det mest afskyelige (af de) tilladte (handlinger) hos Allah er skilsmisse.” Endog, skal skilsmisse anses som en ubehagelig og bitter pille som man skal tage i et nødstilfælde. Tilflugt til det bør ikke tages unødigt og for en kaprices skyld. Islamiske overleveringer har beskrevet unødvendige skilsmisser som årsag til afholdenhed af Allahs velsignelser. Islam har foreslået en masse foranstaltninger for at værge sig imod skilsmisser så meget som muligt. Eksempelvis: Man skal lægge vægte på at være forsigtig med udvælgelsen af en kone. Gentagne anbefalinger er lavet for at behandle hende godt og at se igennem fingre på hendes mindre fejl, som er sædvanlig i livet. Selvbeherskelse imod pludselige udbrud af raseri og forhastede handlinger. Dannelse af en intern familieret til at løse stridighederne mellem ægtemanden og konen. Det er muligt at forholdet mellem ægtemanden og konen nogle gange kan blive anspændt på grund af forskelligheder og spændte ytringer. Islam foreslår at man i sådanne tilfælde meget tidligt skal finde en passende måde til at løse stridighederne, og der skal ikke med lethed tales om skilsmisse. Det er ikke i alle tilfælde af anspændte forhold, at vi skal opgive istandsættelsen af kærlighed og hengivenhed. Hver gang det er muligt for ægtemanden og konen at få orden på deres problemer på egen hånd, bør deres sag tages i betragtning af en familieret bestående af to mæglere, én udvalgt af mandens familie og en anden udvalgt af kvindens familie. Mæglerne bør være forstående og erfarne, så de må lytte til begge parters synspunkter, og prøve på at forene dem. I denne henseende siger Koranen: ”Og hvis I frygter et brud imellem dem [ægtefællerne], så udpeg en mægler fra hans familie og en mægler fra hendes familie. Hvis de ønsker forlig, så vil Allah skabe forsoning imellem dem, thi Allah er Alvidende, Alkundig.”[1] Selvfølgelig skal en mægler være en pålidelig person, en god taler og egnet til at udføre en retfærdig mægling. De to mæglere skal udvælges fra de to familiers medlemmer, da de på den måde vil have kendskab til såvel ægtemandens som konens temperament og huslige anliggender. Og ligeledes fordi at de derfor vil være interesseret i at løse deres problemer. Skilsmissens følger Fra et psykologisk, retsgyldigt og socialt synsvinkel, frembringer skilsmissen forskelligartede effekter. Nogle af dem i relation til ægtemanden og konen dem selv og nogle af dem i relation til deres familier. Hvis der er børn, vil separationen mellem deres forældre ligeledes påvirke deres standpunkt på mange måder. Med henblik på disse effekter, er specielle betingelser gjort gyldige for skilsmissen, så det er værget sig imod så vidt som muligt, for hvis det var anset med ro, ville børnenes fremtid visselig blive truet. Betingelserne før en kvinde kan blive skilt er følgende: Hun må ikke have hendes menstruation. Efter det sidste seksuelle samkvem, skal hun have haft sin menstruation mindst én gang. Hvis en kvinde var gravid og lige har født, skal hendes hvileperiode efter fødselen (ceremoniel renselse fra barnefødslen) være endt. Hvis kvinden er gravid eller menstruerer ikke, gælder ovenstående betingelser selvfølgelig ikke for hende. I andre tilfælde end de to, skal spørgsmålet om skilsmisse udsættes til disse betingelser opfyldes. Betingelserne for skilsmissens gyldighed Skilsmissen er kun gyldig og virkende hvis følgende betingelser er opfyldt: Ægtemanden som lader sig skille skal være moden og forstandig. Skilsmisse erklæret af en umyndig, en sindssyg eller et fæ er ugyldigt. Ægtemanden skal udøve sin egen frie vilje. Skilsmisse under tvang er ugyldigt. Tilstedeværelse af to vidner. Ifølge den shiamuslimske trosskole og som udtryksfuldt er nævnt i Koranen[2], skal skilsmissen erklæres under tilstedeværelsen af mindst to pålidelige og retskafne vidner. Denne betingelse indebærer i sig selv tilstedeværelsen af to retskafne personer, som bliver vidende om beslutningen af ægtefællerne om at ophæve ægteskabet. I mange tilfælde bliver deres indgriben en hjælp, som kan redde situationen, hvori de finder et passende forlig til ægtemanden og konen. Ydermere, så må deres viden og tilstedeværelse være nyttig for afregningen af finansielle og andre spørgsmål og at finde den mest behørige aftale om pasningen af børnene. Former for skilsmisser Efter håndhævelsen af skilsmissen, er det muligt at fortsætte det ægteskabelige forhold i nogle tilfælde uden at lave en ny ægteskabskontrakt. I andre tilfælde er et nyt ægteskab forlangt før fortsættelsen af disse forhold. Heraf er skilsmisser to af slagsen: ophævelige og uophævelige. Et tilfælde af en ophævelig skilsmisse, er når manden fortryder og ønsker at fortsætte det ægteskabelige liv, så er båndet automatisk genoprettet og der er ikke behov for en ægteskabskontrakt igen, på betingelse af at han ophæver hans handling inden for prøveperioden (iddah) som normalt varer tre måneder. I et tilfælde af en uophævelig skilsmisse, er det ikke muligt at fortsætte det ægteskabelige forhold på samme vis. Former for uophævelige skilsmisser Der er adskillige former for uophævelige skilsmisser: Hvis ægtemanden indvilliger at ophæve ægteskabet på konens efterspørgsel. Dette kaldes for khul’a. Hvis ægteskabet er ophævet fordi at ægtemanden og konen var enige i at afslutte det. Dette kaldes mubarat, eller gensidig ophævelse. Skilsmissen er erklæret af ægtemanden på hans egen betragtning som uophævelig i følgende omstændigheder: Hvis ophævelsen af ægteskabet er forårsaget inden dets fuldendelse. Hvis den fraskilte er en pige, hvis menstruation ikke er begyndt endnu, eller en gammel kvinde, som ikke menstruerer, fordi at hun er nået til overgangsalderen. Hvis skilsmissen har været erklæret for den tredje gang. Hvis de to parter i ethvert af disse tilfælde ønsker at fortsætte deres ægteskabelige liv, skal de gifte sig på ny, da det første ægteskab ikke længere er gyldigt. Bemærk: Indgåelse af et nyt ægteskab med en kvinde, der har været skilt tre gange med hendes ægtemand, er kun muligt på betingelse af at hun først gifter sig med en anden mand, hvorefter at hun også bliver skilt med ham. Denne foregående betingelse om genforening er blevet pålagt for at afskrække folk fra at tage skilsmissespørgsmålet for nemt. Hvis skilsmisse igen finder sted mellem ægtemanden og konen, og igen i ni gange, kan de aldrig mere indgå i et ægteskab. Denne indskrænkning forsikrer ligeledes om at så mange som mulige betydningsløse skilsmisser undgås. Ved et tilfælde af khul’a eller mubarat, er genforening kun mulig hvis kvinden kræver tilbage hvad hun har overleveret sin mand. Sådan et krav bør gøres inden prøveperioden udløber. I andre tilfælde, hvis de har lyst til at fortsætte deres ægteskabelige forhold, skal de giftes på ny i overensstemmelse med de betingelser de har aftalt. Skilsmissens Iddah I et tilfælde af separation mellem ægtemanden og konen, er det et vigtigt spørgsmål at vide om hun er gravid eller ej. For at forvisse sig om dette har islam fastlagt at en kvinde ikke må ægte en anden mand i løbet af prøvetidsperioden. Denne periode kaldes for iddah. Iddahs periode Prøvetidsperioden for en kvinde, som ikke er gravid, er tre menstruationsperioder, hvilket normalt varer tre måneder. Prøvetidsperioden for en gravid kvinde er til hun føder. Regler med hensyn til Iddah perioden I løbet prøveperioden, må kvinden ikke ægte sig på ny, og ingen bør derfor frie til hende. Hun skal betragtes som en gift kvinde. Hvis ægtemanden eller konen dør under prøveperioden i et tilfælde af et ophæveligt ægteskab, vil den overlevende arve den døde. Forældremyndigheden Et af de vigtige spørgsmål som dukker op ved ophævelsen af et ægteskab, er forældremyndigheden over børnene, som også kaldes for hazanah rettigheden. Den islamiske lov giver varetægten og plejen af børnene i de tidlige år til moderen, selv hvis faderen er kompetent og villig til at tage sig af dem. Grænsen for drengen er to år og får pigen syv år. I et tilfælde af at moderen ikke er i stand til at tage sig af barnet, overdrages ansvaret af forældremyndigheden pr. automatik til faderen. I begge tilfælde skal faderen stå for barnets omkostninger. Retten til forældremyndigheden er vedkendt udelukkende for barnets fordel, og det skal derfor være i forvaring hos den person, der bedst kan drage omsorg for det. På baggrund af dette princip har den islamiske lov givet forretten til moderen i de første af barnets liv. Hvis begge forældrene ikke er i stand til at drage omsorg for det, skal et andet passende forlig aftales for at garantere barnets velbefindende. Hvis moderen og faderen enes, må barnet gives til en tredje person for at passe det, og under deres opsyn udvikle sig fysisk og spirituelt.
Posted on: Fri, 09 Aug 2013 19:31:05 +0000