Skuffelse i Randers. Sæsonens første nederlag kom i sjette - TopicsExpress



          

Skuffelse i Randers. Sæsonens første nederlag kom i sjette spillerunde mod rækkens duks. Starten på kampen gav dog på ingen måde indikationer om, at Randers Freja ville komme i nærheden af de 3 point. Det var et altdominerende AaB-hold, der startede kampens første tyve minutter. Det ene velkomponerede angreb afløste det andet. Hjemmeholdet var kun ganske kort på bolden i kampens indledning. Gode muligheder bl.a. til gæsternes Sebastian Andersen blev dog ikke omsat til scoringer. Randrusianernes bedste forsøg i første halvleg kom efter et hjørnespark, hvor AaB’erne dog kunne afværge. Til gengæld blev det til flere gode situationer i hjemmeholdets felt, hvor der ikke manglede meget før nordjyderne kunne have taget føringen. Første halvleg endte dog uden scoringer. Anden halvleg begyndte med et stadigt afventende hjemmehold. AaB’erne startede halvlegen lidt trægt, og lykkedes kun i mindre grad med at komme igennem Randers-defensiven. Desværre lykkedes hjemmeholdet med deres strategi, da de kunne bringe sig foran efter en omstilling og et sjusket AaB-boldtab. Det fik AaB’erne til at spille en anelse mere direkte, og det gav mere tryk på Randers målet. Det lykkedes Moses Opondo at udligne til 1-1 med knap ti minutter tilbage af kampen. Selvom aalborgenserne tilspillede sig et par store muligheder for at bringe sig i front, så endte Randers-holdet med at løbe med sejren. En ufarlig indkast-situation endte med drømmehug helt oppe i målhjørnet fra en indskiftet Randers-spiller – bare et minut før tid. AaB’erne lykkedes ikke med at få scoret yderligere, og slutresultatet blev derfor 2-1 til Randers. AaB’s træner, Lars Knudsen, sagde efter kampen: ”Vi spiller godt i store dele af kampen, men mangler kvalitet når vi spiller os tæt på Randers’ mål. Her har vi noget at øve os på. Det er skuffende, at vi ikke får point med fra kampen i dag. Vi har et par forskellige temaer, vi er nødt til at forbedre, hvis vi skal samle flere point i de kommende kampe. Det arbejder vi stenhårdt på, og så vil vi være hundrede procent klar til næste kamp.”
Posted on: Mon, 07 Oct 2013 06:08:40 +0000

Trending Topics



ght:30px;">
5 REASONS TO BUY A HOME NOW Posted: 17 Mar 2014 Based on prices,

Recently Viewed Topics




© 2015