Som sendt til Kristeligt Dagblad d.d. Ny skyline! I dag fik Danmark sin første minaret. Sådan en har i den grad manglet i det religiøse landskab i Danmark, og jeg har gået og glædet mig over det hele dagen. Minareten er kommet ”snigende” uden det store pressehalløj, så de, der måtte være imod, er til dels blevet mødt med et fait-accompli. Det er nok meget godt. Man kan forestille sig retorikken. Den undgår vi nok ikke, så jeg vil tillade mig at forsvare mig mod den på forskud. ”Psykologisk spiller [minareten] en stor rolle for os,” er Mohamed Al Maimouni, formanden for medieudvalget i Dansk Islamisk Råd, citeret for at have udtalt til Kristeligt Dagblad. Det kan jeg godt forstå. Minareten er et synligt bevis på, at der er plads. Ikke kun til ”os”, men også til ”dem”. Tilbage i 70’erne og 80’erne donerede min mormor og morfar jævnligt penge til en forening, der illegalt smuglede bibler ind i de forhenværende østbloklande. Jeg var en ikke særlig stor skolepige og forestillede mig glamourøse, hemmelighedsfulde smuglere med bibler i dobbeltbundede kister; med en flavour af Den Røde Pimpernel. Mormor fortalte, hvordan modtagerne af biblerne ofte blev dybt rørte. Med biblerne kunne de i det mindste praktisere deres tro i hemmelighed. Mormor var dog fortrøstningsfuld. ”Et regime, som er så bange for at miste magt, at de forbyder folk at praktisere deres tro, fortjener ikke at bestå, og går i stykker til sidst”, sagde hun kategorisk og strikkede så videre på sin sok. Når den dag oprandt, ville folk igen flokkes i kirkerne. Det var mormor sikker på. Der var ikke noget underligt i, at hun var kategorisk: Mormor var altid kategorisk. Det var dog det tætteste, hun nogensinde kom på at sige noget politisk (i hvert fald til mig), så udtalelsen hang fast. Den, og min sokkestrikkende, bibelsmuglerfinansierende mormor, spøger en del i dag. Ville hun have syntes, det var underligt med en minaret? Det kan godt være. Ville hun måske endda have fået sit eget dogme om frihed til ikke bare at tro som man vil, men også praktisere den tro, pænt på tværs i halsen? Det kan tænkes. Men hun ville ubetinget have forstået behovet hos de muslimer, der har et ønske om at kunne praktisere deres tro et sted, der ser ud som en moské - i fuld offentlighed, og ikke gemt væk i større eller mindre lønkamre. Ville hun have følt sig truet? Ikke et øjeblik! Mormor var fuldstændig afklaret med sit eget religiøse ståsted. Det ville ingen hvide, cylinderformede stål- og betonkonstruktioner kunne lave om på. Mormor ”blev kaldt hjem”, som hun selv kaldte det, for en del år siden. Så jeg kan jo ikke spørge hende. Men jeg tror, at missionærdatteren, født i en lerhytte på kanten af Tanganyikasøen i Tysk Tanzania i 1914, opvokset i præstegården i den indremissionske del af Midtjylland, ville kunne have holdt til det. Mon så ikke resten af os kan? Jeg hilser i hvert fald den ny skyline velkommen!
Posted on: Tue, 03 Sep 2013 21:06:48 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015