Studiejob ved Kamstrup – Bid Management - Er du norsk og vil - TopicsExpress



          

Studiejob ved Kamstrup – Bid Management - Er du norsk og vil du prøve teori af i praksis? Vi er i rivende udvikling og satser massivt på udvikling og produktion af intelligent måleudstyr og systemer til trådløs aflæsning, der gør forsyningsselskaber i stand til at regulere energi- og vandforbruget og balancere produktionen. Vi har ambitioner om at være de bedste inden for branchen og skal derfor tiltrække og udvikle de dygtigste og mest kompetente medarbejdere. Så hvis du ønsker dig et spændende og lærerigt studiejob i en international virksomhed, giver Kamstrup dig nu denne unikke mulighed. Jobbet Du vil assistere et stærkt team af erfarne og engagerede medarbejdere. Du vil bistå med opgaveløsning i Bid Management teamet, som udarbejder og afgiver vindende tilbud på aflæsningssystemer til el-, varme- og vandforsynings-selskaber. Bid Management teamets opgaver er blandt andet, at sikre at kontraktindholdet imødekommer kundernes tekniske og kommercielle krav, samt at definere rammerne for tilbuddene. Interaktionen med kunderne skal sørge for, at alle relevante informationer er indhentet. Det erfarne Bid Management team arbejder med en veludviklet metode til at strukturere og udarbejde vindene tilbud, så der er stor mulighed for faglig udvikling. Personprofil Vi søger en studerende, der med sit engagement og opdaterede teoretiske viden kan bidrage til at styrke Kamstrups Bid Management afdeling. Du har et solidt teoretisk fundament, da du er i gang med en relevant videregående uddannelse som f.eks. HA Jur, Cand. Merc. Jur., Cand. Jur., eller en anden kommerciel uddannelse. Du er ambitiøs og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du er teamorienteret og sætter pris på sparring. Du er udpræget kvalitetsorienteret og overholder dine deadlines. Det er et krav, at du har norsk som modersmål. Derudover behersker du engelsk og gerne dansk. Du får Vi tilbyder et studiejob i en international virksomhed, hvor du får mulighed for bringe din teoretiske viden i spil og afprøve den i praksis. Du bliver en del af Bid Management og kommer til at arbejde tæt sammen med kollegerne i afdelingen. Udover fleksible arbejdstider tilbyder Kamstrup kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, gratis sundhedsklinik og andre goder. Interesseret? Søg stillingen via nedenstående dette link: https://job.kamstrup/Joblist/ShowJobOffer.aspx?dbalias=EposREC_&lang=da&jobOfferEntityId=46&joblistId=1 Ansøgningerne behandles løbende. Tiltrædelse aftales individuelt, men foretrækkes hurtigst muligt. Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og buslinje nr. 200 kører lige til døren. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bid Group Manager Søren Byriel på tlf.: 89 93 10 00
Posted on: Wed, 18 Sep 2013 09:51:47 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015