Så nærmer tiden sig, hvor Stoke City for første gang skal på - TopicsExpress



          

Så nærmer tiden sig, hvor Stoke City for første gang skal på græs i Danmark – dog ikke det rigtige hold, der er optaget af sæsonforberedelserne, men en trofast skare af supportere, der deltager i FAN CUP 2013 lørdag d. 3. august fra kl. 11.00. Romas danske fanklub står bag arrangementet, hvor deltagerne repræsenterer i alt 14 hold fra Italien, Spanien, England og Tyskland. Udover et stort benarbejde med diverse praktiske opgaver, er ildsjælene fra Romas fanklub lykkes med at hyre Canal 8 som sponsor, og med at låne to baner i Vanløse Idrætsforening, Klitmøllervej 20 i Vanløse. Invitationen er her: stokecityfc.dk/docs/FAN_CUP_2013_invitation.pdf Arrangementet kan følges på facebook via dette link: https://facebook/pages/FAN-CUP-2013/331495773629805?fref=ts Begivenheden er efterhånden en tradition, og det er første gang vi som Stokesupportere viser flaget i turneringen. Forventningen er, at eftersom vi nok trækker aldersgennemsnittet op, og de fleste af os indstillede den aktive karriere for 30-40 år siden, kommer vi til at løbe en del forgæves efter de unge. Til gengæld har vi rutinen, kender værdien af hårdt arbejde og en stærk defensiv – og vi er i fuld gang med at træne indkast :-) Der spilles på 7-mandsbane, og med op til 12 spillere i truppen for hvert hold. Vi er tæt på at være i mål med en slagkraftig 12-mandstrup med god balance mellem unge, knap så unge og ikke spor unge. Arrangørerne har opdelt de 14 hold i en spansk/italiensk og en engelsk/tysk indledende pulje, hvor der spilles alle mod alle, og de to bedste kvalificerer til semifinaler. Det samlede kampprogram kan ses via dette link: https://facebook/photo.php?fbid=411333512312697&set=a.382580748521307.1073741827.331495773629805&type=1&theater Som det fremgår møder vi i første kamp Arsenal – så er vi ligesom i gang - og herefter er menuen Tottenham, Aston Villa, Blackburn, Chelsea og til sidst Dortmund. Noget af en mundfuld, og spillertruppen, redaktionen og den hårdt arbejdende chefkoordinator Steenberg ser naturligvis gerne opbakning fra alle, der kunne have interesse i at følge hele eller dele af arrangementet. Vi får uden tvivl behov for massiv støtte fra sidelinien for at holde niveauet i de prestigemættede kampe !!
Posted on: Sat, 27 Jul 2013 12:51:25 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015