TRUSTPILOT * = Meget utilfredsstillende Henrik Sandberg Henrik - TopicsExpress



          

TRUSTPILOT * = Meget utilfredsstillende Henrik Sandberg Henrik Sandberg Hadsund, DK 4 Anmeldelser 15. april 2011 Useriøs, utroværdig og uprofessionel! Der skulle gå mere end 1 år før forsikringsselskabet Aros udbetalte forsikringen på en stjålet bil. Hele dette groteske scenarie, tager sit udspring for snart halvandet år siden. Ved en koncert i Aalborg, bliver vores bil stjålet. Vi anmelder øjeblikkeligt skaden til politiet, og næste dag til forsikringsselskabet. Allerede i telefonen, hvor jeg forklarer sagen, bliver jeg på det groveste fortalt at en Audi jo ikke bare forsvinder, og mellem linjerne lå at jeg selv havde fjernet den. Jeg fortalte at hvis det var som jeg hørte, syntes jeg naturligvis at en politianmeldelse af undertegnede ville være på sin plads. 2 dage senere dukker en person op fra et konsulentfirma (PEN Consult), som i over en time nærmest afhører mig, og jeg blev ind imellem itvivl om hvorvidt jeg var med i en udgave af CSI. Aldeles modbydeligt. Over en måned senere kontakter jeg så PEN Consult, som oplyser mig at han vil anbefale forsikringsselskabet ikke at udbetale forsikringspengene, da alt (efter hans såkaldte undersøgelser) pegede på at jeg selv havde fået bilen stjålet! Jeg kontaktede øjeblikkeligt min advokat, som tog sagen op, og så startede en lang, urimelig og opslidende korrespondance af beskyldninger, falske beviser osv. osv. Efter længere tids tovtrækkeri, fik min advokat AROS til at fremkomme med de såkaldte beviser mod mig. De kunne bla. fortælle at jeg havde opgivet falsk kilometer antal, og at bilen rent faktisk havde gået omkring 200.000 km mere end jeg havde oplyst. Det kunne de ifølge PEN Consult aflæse ud af bilens nøgler! Desuden kunne en Audi ikke stjæles uden nøglerne, det vidste alle jo. En Audi som min var også bare en ganske almindelig familiebil, som ingen var interesseret i at ville stjæle. hhmm... nej, man kan sende folk på månen, men ikke fjerne en bil uden nøgler. Så diverse tv programmer gennem de sidste år, som til stadighed har vist hvor nemt det er at fjerne en bil på blot 10 min har altså løjet? Gad vide om ikke det var AROS (og andre forsikringsselskaber med samme indstilling) som burde trykke "opdater" og få en føling med virkeligheden, og den verden vi lever i? Efter denne melding om at bilen havde gået langt mere end oplyst, kontaktede jeg sælger for at høre om der var grund til bekymring, når nu selskabet havde undersøgt tingene så grundigt, og kommet frem til denne konklusion. Sælger (en autoriseret VW forhandler) kunne oplyse at det var dog de mest utrolige oplysninger han længe havde hørt. Man kunne ikke aflæse den slags udfra bilens nøgler, hvilket senere blev bekræftet af SMS Biler som importerer Audi biler. Der udover har min advokat været i kontakt med den tyske "moderfabrik", og fået alle oplysninger, alle data samt værksteds besøg - siden bilens "fødsel, og ALT stemte overens! Jeg blev mistænkelig gjort af AROS forsikring, som tillige kunne fortælle min bank at de nu ikke havde noget pant længere, hvilket gjorde at min bank også begyndte at rynke øjenbrynene overfor mig. Når et forsikringsselskab afslog at udbetale måtte der jo være noget om snakken. Da selskabet langt om længe skulle udbetale forsikringspengene for bilen, var dette også et cirkus. Ved tegning af forsikringen var det jo en luksus bil jeg havde, og som sådan måtte jeg jo betale prisen i præmie for dette, men ved udbetalingen af forsikringen var det så blevet til en ganske almindelig familiebil. Jeg kan på ingen måde anbefale andre at benytte sig af AROS som forsikringsselskab. Deres metoder for at undgå at skulle udbetale forsikringspenge hvis uheldet er ude, er så langt fra min verden. Gå rigtig langt udenom dette selskab, som øjensynligt lover langt mere end de er interesseret i at ville holde! Kommentar (?) Find nyttig Svar som firma Rapportér
Posted on: Sun, 18 Aug 2013 23:05:31 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015