Torsdag den 10. oktober inviterer Helsingør Sports Union - TopicsExpress



          

Torsdag den 10. oktober inviterer Helsingør Sports Union idrætsforeninger og interesserede til et vælgermøde, der sætter fokus på idrættens velbefindende i Helsingør Kommune. Hvordan sikrer vi, at børn og unge er aktive i syv timer om ugen? Er vores idrætsfaciliteter gode nok? Og hvad skal der til for at lokke unge i udsatte områder til at deltage i idræts- og foreningsfællesskabet? Der således lagt op til politisk debat, når syv byrådsmedlemmer mødes i Helsingør Hallens cafe for at diskutere idræt og idrætspolitik. De syv politikere vil hver især komme med et kort oplæg, der tager udgangspunkt i disse tre temaer: • Børn og Unge – syv timer om ugen • Moderne og attraktive faciliteter • Idræt – adgang til fællesskab og inklusion Herefter bliver ordet givet frit, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til politikerne. - Idræt handler jo om bevægelse, så vi vil gerne vide, hvor politikerne bevæger os hen rent idrætspolitisk. For det er vigtigt, at politikerne vil noget med idrætten i vores kommune. Det håber jeg, vi kan få svar på til vælgermødet, siger Peter Poulsen, der er formand for Helsingør Sports Union. De syv politikere, der deltager i mødet, er (nævnt alfabetisk efter fornavn): Bente Borg Donkin (F), Ib Kierkegaard (O), Jørgen Busch (L), Johannes Hecht-Nielsen (V), Jørgen Bodilsen (Ø), Jørgen Hansen (A), Morten Westergaard (C). Tilmelding: Alle er velkomne og det er gratis at deltage i det idrætspolitiske vælgermøde, men vi vil sætte pris på, hvis man tilmelder sig . Tilmelding kan ske til Jens Højberg på [email protected] gerne inden fyraften mandag d. 7. oktober. Foreninger opfordres til at lave en samlet tilmelding. Vælgermødet foregår i Helsingør Hallens cafe torsdag den 10. oktober fra 19:00-21:30. Helsingør Hallerne ligger på Gl. Hellebækvej 63-65, 3000 Helsingør.
Posted on: Mon, 07 Oct 2013 13:51:23 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015