Trods 1½ måned til at fordøje og bearbejde indtrykkene, er jeg fortsat dybt rystet over Socialdemokratiets beslutning om at droppe den øremærkede fædrebarsel. Øremærket fædrebarsel er hverken et økonomisk eller teknisk spørgsmål – det er et politisk valg, der burde være indlysende, hvis man er socialdemokrat. Øremærkning af en større del af barselsperioden til fædre burde være ført ud i livet om ikke på dag 1, så i hvert fald i regeringens allerførste finanslov i efteråret 2011 med samme selvfølgelighed som afskaffelsen af fattigdomsydelserne, den lave starthjælp og kontanthjælpsloftet. Det var i forvejen helt unødvendigt at gemme sig i to år bag et ekspertudvalg– for fædrebarsel er som nævnt et politisk valg og et emne, der er overstrøet med overbevisende empiriske beviser fra de andre nordiske lande. Fædre tager mere barselsorlov, hvis den er øremærket til dem. Det viser erfaringerne fra svenske, norske, islandske og finske fædre. Fx da den anden såkaldte ”pappa-måned” blev indført i Sverige, steg fædrenes afholdte orlov iflg. Forsäkringskassan meget hurtigt med 22-23 dage i gennemsnit. Og jeg nægter at tro, at danske mænd skulle være væsensforskelligt anderledes skruet sammen. Som David Troels Garby korrekt og nøgternt konstaterede i Pio Pio 6. september, så må man undre sig over, at i en tid hvor regeringen på alle mulige andre parametre forsøger at hæve arbejdsudbuddet, at man ikke ser muligheden i forhold til barselsorloven, hvor det er et reelt arbejdsmarkedspolitisk og ligestillingspolitisk problem, at danske mødre tager for meget barselsorlov og danske fædre for lidt. En mere ligelig fordeling ville i høj grad også være i erhvervslivets interesse. Eller som fremhævet af Amalie Kestler i Politiken-lederen ligeledes 6. september, så kommer Socialforskningsinstituttet SFI (ikke overraskende) frem til, at en mere ligelig fordeling af forældreorloven vil styrke børns adgang til både mor og far, kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet og fædres rettigheder samt potentielt reducere det nuværende gab i livstidsindkomst mellem kønnene. Og hvis man er nervøs for, hvordan øremærket fædrebarsel spiller sammen med de eksisterende overenskomster, så kunne man jo - som i så mange andre sammenhænge – på god reformistisk socialdemokratisk vis have valgt at indfase den øgede fædrebarsel gradvist over en kortere årrække, så lovgivning og overenskomster fik tid til at tilpasse sig hinanden. Nu valgte regeringen, selvom man har et flertal bag sig, altså intet at gøre (den foreslåede bonusordning er formentlig ulovlig og under alle omstændigheder totalt ligegyldig). Men OK, nu er fædreandelen af barslen i DK jo faktisk også steget fra 7,59% i 2010 til hele 7,86% i 2012, jf. Danmarks Statistik. Så ved en lineær fremskrivning af denne udvikling, vil man allerede i år 2162 (dvs. om mindre end 150 år) være oppe på samme andel fædrebarsel (27,5%) som i Sverige og Norge... Betragter man den socialdemokratiske ligestillingspolitik, så er der ganske vist opnået forbedringer på det seksuelle område, bl.a. med kirkelige homo-vielser. Men i øjeblikket kan den socialdemokratiske kønsligestillingspolitik anno 2013 på kort form kondenseres ned til flg.: ”Vi mænd vil gerne udøve magt i bestyrelser og have lov at gå til luder i fred, men vi gider ikke være hjemme hos vores børn.” Men fædre har forandret sig i de 30 år, hvor barselsorloven ikke har ændret sig. Og jeg håber virkelig at den ellers så fornuftige og sympatiske såkaldte ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff kan se sig selv i spejlet – jeg ville nok ikke kunne gøre det i hans sted. Så har jeg langt mere respekt for S-ligestillingsudvalgsformand Marianne Bruun, der naturligvis ikke ville stå model til partiets helt unødvendige kovending om fædrebarsel og nedlagde sit hverv med ære og selvrespekt i behold. Det er lidt det samme som i sagen med Betalingsringen, hvor S også blev bange for sin egen skygge: Selvom Betalingsringen unægtelig blev meget forpjusket lanceret, så er det indlysende at bruge markedskræfterne og økonomiske incitamenter til at tage toppen af trængslen på vejene. Det gør man med vælgernes eksplicitte accept i moderne storbyer som London og Stockholm – og tilmed i langt mindre byer end København, nemlig Oslo og Göteborg. Men i den sag var det især provinsiel og populistisk modstand fra vores egne Vestegnsborgmestre m.fl., der slog det sidste søm i ligkisten. I min valgkamp 2011 havde jeg flg. 4 mærkesager på mine pledgecards: • Væk med multimedieskatten • Anstændig udlændingepolitik • Mere barselsorlov til fædre • Havnetunnel i København Førstnævnte var en lavthængende frugt, som er gennemført, om end med et grumset resultat og en ny ”smartphoneskat”. Anden bullet er vel også gennemført ganske vist nok mere pga. Enhedslisten end fx justitsministeren, jf. bl.a. de seneste udmelding i kølvandet på Lampedusa-tragedierne. Havnetunnellen skal nok komme på et tidspunkt, hvis man væbner sig med tålmodighed, men heller ikke her har Christiansborg-politikerne været specielt hjælpsomme gennem årene. Og så altså fædreorloven, der var en ligeså lavthængende frugt som multimedieskatten, som man nu har ladet falde på jorden, blive tværet ud og overladt til de sultne og skadefro fugle i stedet. Jeg har i sommerens løb funderet en del på, hvordan jeg ville reagere, når kommunal- og regionsvalgkampen gik i gang og jeg for første gang siden 2006 ikke er opstillet til noget. Om jeg mon ville fortryde, få abstinenser, af gammel vane ville kravle rundt og hænge nogle af mine gamle hengemte valgplakater op alligevel - og i det hele taget blive en cirkushest, når jeg duftede savsmuldet i manegen. Men jeg må sige, at sådan har det ikke været – og efter sagen om fædrebarsel, ville jeg have haft svært ved på engageret vis at skulle se S-vælgerne i øjnene. Jeg ønsker selvklart alle S-kandidater en god kommunalvalgkamp og et godt valg – og jeg glæder mig naturligvis også i mit stille sind over, at Venstres to seneste års politiske arbejde er skyllet ud i kloakken på en enkelt uge. Jeg har altid været sosse og det vil jeg vedblive at være til min dødsdag. Men den droppede fædrebarsel betyder, at jeg dette efterår er socialdemokrat med bøjet ryg og uden den sædvanlige stolthed. Desværre.
Posted on: Fri, 25 Oct 2013 05:13:30 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015