Unge eliteiværksættere på Summer School i London 26 unge - TopicsExpress



          

Unge eliteiværksættere på Summer School i London 26 unge studerende deltager i denne uge på IDEA Summer School på London University for at få testet og internationaliseret deres forretningsidéer. Der er tale om udvalgte studerende fra Handelsgymnasiet på Campus Vejle som alle har opstartet stærke virksomheder i forbindelse med deres studier. På IDEA Summer School gennemgår de unge iværksættere en række innovationsprocesser, som udfordrer og udvikler dem selv og deres forretning. Desuden får de via input fra engelske iværksættere konkrete metoder til forretningsudvikling og via kurset får de også kendskab til det engelske marked. Det vigtigste output fra kurset er imidlertid det netværk og sparring de får ved at møde de andre unge iværksættere på kurset. Som ung ambitiøs iværksætter kan man ofte stå alene med sin virksomhed. Studiekammeraterne har som regel et andet fokus end studenteriværksætteren. Derfor er det vigtigt at få sparring på ens projekt fra andre unge iværksættere, der har nyttige erfaringer som kan bruges til at bringe virksomheden videre. Nicklas Runlinden HHX innovations studerende Campus Vejle, co. Owner 3rd Floor Production ”På Summer School London fik jeg en masse relevante ideer og nyttige kontakter til min virksomhed. Jeg blev sat sammen med nogle andre studerende, der var kommet et stykke længere med virksomhed end jeg. De andre studerende kunne derfor komme med relevante råd og input til den Film virksomhed som vi arbejder med” Thomas Wiborg Steen fra Computerfriend.dk, fungerede som mentor på Summer School: ”Vi har været med på flere Camps afholdt af IDEA. Det var her ideen til vores virksomhed for alvor fik form for 2 år siden og i dag er vi i fuld gang med at realisere drømmen. Jeg har valgt at deltage i år for at give mine erfaringer som iværksætter tilbage til de nye unge talenter. Summer School bør være et obligatorisk kursus for alle unge ambitiøse iværksættere. Computerfriend.dk blev dannet på summer school i 2011, beskæftiger i dag 11 unge IT specialister. Virksomheden løser dine computerproblemer til en billig pris og har endvidere en erhvervsafdeling som hedder IT-friends.dk Efter Summer School er der planlagt en række events som skal være med til at holde summer school netværket vedlige. Summer School er støttet af Fonden For Entrepenørskab. Summerschool er lavet i et samarbejde mellem Idea House Vejle og Idea House Esbjerg
Posted on: Wed, 14 Aug 2013 12:07:37 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015