Vaccinerer vi for meget?? Der har den sidste tid været en del - TopicsExpress



          

Vaccinerer vi for meget?? Der har den sidste tid været en del debat i medierne omkring vaccinationer. I debatten, har kritik af årlige vaccinationer været i fokus. Undersøgelser viser, at de fleste hunde og katte, som har været igennem et basis vaccinationsprogram (to gange som hvalp/killing, samt vaccine et år efter) vil være dækket resten af livet, mod de sygdomme som kernevaccinen dækker. Kernevaccination af hunde, dækker mod hundesyge, smitsom leverbetændelse samt parvovirus. Bordetella, parainfluenza(kennelhoste) samt leptospirose er IKKE en del af kernevaccinen. Hos kattene er det calicivirus, kattesyge og katteinfluenza. Jamen vaccinerer vi så ikke for meget??? Jo, det gør vi sandsynligvis - for de fleste hunde og kattes vedkommende i hvert fald!. Problemet er, at vi ikke udefra kan se, hvilke af dyrene der er dækket, og hvilke behøver en ekstra vaccination. Om hunden eller katten er dækket, afhænger af flere faktorer, bl.a. om deres immunforsvar har været i stand til at respondere optimalt på vaccinen. For hundenes vedkommende, kan man via en blodprøve undersøge om de har tilstrækkelige antistoffer mod hundesyge samt parvovirus. Har den det, behøver den naturligvis ikke en ekstra vaccine. Har den ikke tilstrækkelige antistoffer, vil den i tilfælde af et møde med en af de pågældende sygdomme, risikere infektion, samt smitte af eventuel andre ikke dækkede hunde, i dens omgivelser. Vi har hos hunde, ikke set voldsomme udbrud af hverken, parvovirus, hundesyge eller smitsom leverbetændelse i efterhånden mange år. Det skyldes primært, at langt hovedparten af danske hunde er dækket (rigeligt?) via vaccinationsprogrammerne. De fleste hundeejere samt dyrlæger, med lidt erfaring i rygsækken (læs: år på bagen ;-) ) kan godt huske hvordan det var, da især parvovirus var en hyppig gæst hos hundene. Hvalpe døde som fluer, og dem der overlevede, risikerede livslang skade på tarmsystem, med de gener det medførte. Det samme gør sig gældende med kattesyge. Hvad gør vi så nu?? Hos os, på Nysted Dyreklinik, vælger vi indtil andet forslag foreligger fra Den Danske Dyrlægeforening, at fortsætte med anbefaling af vaccination mod hepatitis (smitsom leverbetændelse) hundesyge, samt parvovirus hvert tredje år, og leptospirose og parainfluenza, samt evt bordetella (kennelhoste) hvert år. For de hundeejere der ønsker det, vil vi tilbyde at tage en blodprøve, og undersøge om hunden rent faktisk behøver vaccinen. For en del år siden, var denne debat også fremme. Dengang havde vi ligeledes mulighed for, via en blodprøve, at teste om hundene var dækket mod hundesyge og parvovirus. Vi synes også dengang, at det var en super mulighed, og købte straks et parti test hjem. Da blodprøveudtagning og test, kostede en smule mere, end hvis hunden blev vaccineret, var der stort set ingen der valgte denne mulighed. Vi endte derfor med, at smide testene ud, da de var blevet for gamle. Vi håber dette har givet lidt mere klarhed over muligheder, og problemstillinger i forhold til emnet "vaccination". Har I spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at ringe til klinikken. Mvh Lieve og Henriette
Posted on: Mon, 16 Sep 2013 11:02:17 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015