Vil gerne lige fortælle om mit sidste ophold i Sisimiut, for det var så sjovt så sjovt så sjovt da jeg var hjemme hos min onkel og tante, og tantes veninde Joha. Vi sad og hyggede os fire hele aften inde i deres køkken, hvor vi sådan helt stille fik os nogen forfriskninger, hvor jeg selv havde købt mig en hvidvin, hvor de selv nyd deres rødvin , mens vi fortalte hinanden om alt muligt mellem himmel og jord, fortid ⛺ og nutid , og hvad for nogen fremtidsvisioner man nu havde.. Og politik kom også på banen, og spøgelses historier , for dem kan man heller ikke komme udenom når man har oplevet noget sammen for mange år siden..og angående politik, fordi når man har fået sådan en Diktator som styrer nu vores land Al Eqa Muhammond (Aleqa Hammond) som hende, der ikke indvier landets folk, og opfører sig som en der selv vil bestem over hvordan og hvorledes landet skal udvikles, uden om folkets stemme..! Og det er jo ellers folk der har stemt hende ind, fordi de stolede på hende..! Men ak, tiden har vist at man ikke kan stole på hende, for hun vil hellere haste med det hele, og tror at hun gøre noget godt. Men hey hastværk er last værk..! Ups, nok om det hende..! Osv.. Så sagde min onkel at han havde noget at fortælle mig, om deres ferie ✈ i Bornholm i sommers, og viste mig nogen indspilninger som de havde taget af min bedstefars -(Befars = som jeg kaldte for Beba min bedstefar siden jeg for første gang prøvede at snakke, og bedstemor for Bemor) -bror Ivar som han ikke havde set i over 31 år ⏳⌛ Ville ellers godt havde være med, for vi mødtes ellers i Tivoli mig og mine to onkler John og Stephen, og min tante Stephens kone, Lean mine børns fætter, min moster og hendes mand Ado, og var samlet med mine unger. Men vi havde planlagt at opholde kun i Kbh hos min kæreste med mine sweeties . Ivar havde ellers spurgt efter mig, han er 82 år nu, og ser utrolig godt ud, han ligner omkring de 50 år.. Utroligt nok, så kunne han også huske mig, for det er 31 år siden sidst han så mig også, men nok ikke så mærkeligt heller, for han er så frisk så frisk..! Det er lidt sørgmodigt og ikke har set ham i så langtid, men glædeligt at han kunne huske mig.. Også ligner han bare så meget min Befar, det var som om at se min Beba genopstået fra de døde, for han snakker som ham, spiser som ham, alt hans mimik, det var så sjovt og dejligt og se på optagelsen de havde taget..!!! Tænk hvis jeg mødte ham face to face..!! Jeg ville måske græde lidt af glæde.. Selvom de ikke er mine biologiske familie, Beba og Ivar, føles det sådan at de er, for min bedstefar (Beba) mødte min bedstemor (Bemor) dengang i Aasiaat før jeg blev født, da min mor var spæd, som forøvrigt er født på grundlovsdagen 5 juni, 1953 hvor min Bemor ellers havde ventet på sin datters far (min mors biologiske far Jens Olsvig), fordi han sejlede meget som kontrollør og var samtidig tjenestemand. Og han var faktisk den første grønlandske kontrollør her i vores land (Grønland).. Tiden gik og de voksede fra hinanden. Så havde min Beba (Befar Bornholmeren) allerede set min bedstemor og ikke ville slippe hende af syne , og han havde vartet hende som en gentleman og hjulpet hende, og havde så forelsket sig i hinanden . Så på den måde er han så blevet min bedstefar..-(i mine øjne er han som min biologiske bedstefar..!) (På det tidspunkt havde min Beba og oldefar Peter, sammen med sin bror Ivar i Aasiaat (Egedesminde) som Minør, hvor de sprang veje osv..Den kommer jeg tilbage til lidt senere igen i min lille historie om min Beba og lidt af mig.) ..-Hvis det ikke var blevet på den måde, og hvor en anden mand som også spiller et puds med hvorpå jeg er blevet til, hvis det ikke var for dem, mest af alt min Befar, så havde jeg ikke været til..! For da min mor var 21 år, og var på arbejde i Danmark Københavns ungdomskole , hvor min onkel gik skole i, der blev jeg undfanget. Da min mor var på vej ned ad trapperne, havde min mor mødt min onkel på vej op til sin klasse i travl tempo. Min mor ville sige noget, så havde han sagt, vent til når jeg har fri..inden han nåede op havde min mor sagt at hun var gravid..så havde han stoppet op og blev overrasket og sagde følgende med det sammen, at hun skulle få sig en abort. Og det var dengang den samme år abort blev tilladt. Så havde han overtalt hende om at få abort, og havde så bestilt tid hos lægen. Den dag hun skulle indlægges og få mig ud af livmoderen, der havde hun snakket med sin danske ven, som havde rådgivet hende om at hun skulle fortælle sine forældre og sende dem en telegram, som så hun efterfølgende gjorde. Da hun var så kommet til sygehuset og var lagt i seng, for at være klar til lægen,.-min mor fortalte at der var masser af gardiner, og inde bag de masse gardiner var der en masse danske piger der bare ventede på lægen som skulle få indgreb som hende selv. Mens hun ventede til det skulle blive hendes tur, var der kommet svar med telegram fra min Beba, hvorpå der stod, at det barn ikke skulle fjernes, at hun straks skulle komme hjem til Grønland og føde mig. Og hun var den eneste grønlænder på abortgangen, også var hun den eneste der gik derfra med foster i god behold.. Min bedstefar havde også snakket med sin gode ven Christian Bjerregaard før de sendte et telegram.. 📯 Hvis det ikke det var for Christian og min Bebas beslutning, og ham der snakkede med min mor, så havde jeg ikke oplevet alle de ting jeg har oplevet den dag idag..! Så jeg er meget dyb taknemlig for at min Beba for at han havde mødt min Bemor, og min Bebas ven Christian Bjerregaard som havde været enig i at ikke få mig fjernet. Og ham som min mor havde snakket med, som hun desværre ikke husker hvad hans navn er.. ❤ Selvom min onkel ellers ville have jeg skulle fjernes, elsker jeg ham alligevel (selvfølgelig), han havde jo kun tænkt på min mors vegne, for han havde troet at hun ville få sig en skideballe fra de kære gamle.. ❤ .., min mor og onkel havde så fejret at min mor ikke fik abort.. 😎 Det så der var mening med at fortælle denne her lille historie der begyndte med kommer jeg til nu, om min Beba, da han var ung før han kom til Grønland, og efter. Som min onkel sagde, Jeg troede jeg havde hørt alle historierne omkring min fars storhed af hvor stærk han var, det var det så ikke..!.. = Isumaqarlunga ataatama oqaluttuassartai tamaasa tusareernikuullugit nukittunersua pillugu, sunaaffali naamik..!.. Jeg citer min onkel..Der da vi sad og havde frokost hos min onkel Ivar, der fortalte vi hinanden om alt muligt, hvor han så også fortalte mig om min far, hvor stærk han var, han fortalte at han og deres far Peter ikke kunne forstå hvor fra han havde så meget muskler, dengang da de var i Aasiaat Egedesminde som minør i halvtredserne, da havde de prøvet at løfte en meget tung ting som man skulle være to om at løfte, hvor Ivar og Peter havde prøvet, og da de ikke kunne løfte den sammen, så havde min Beba sagt, væk med jer, det er sådan man gør, så havde han løfte den helt alene, og sat den på plads.. Så havde han også været i Sverige Malmø i halvtredserne da han var omkring de tyve, da havde han været tilskuer til boksning, og hvor ham europamesteren af boksning bare hele tiden vandt, så havde ham europamesteren sagt eller råbt op, når hvem kan, og havde viftet med armene og provokerede, så havde min Beba kommet op, og bare på én slag, knockout..! Det var så én af de sidste herlige nyheder jeg fik fra min onkel, man kunne få om min Bebas tid fra hans bror Ivar, hvor man så føler sig, -wow, sikken en bedstefar jeg havde..! Men mon ikke der er flere hvor det kommer fra.. Man kan ikke lade være med at være lidt stolt af ham, eller meget, for han havde også en meget stort varm hjerte, og var hensynsfuld til sine medmennesker der ikke havde så meget til dagen og vejen, og krævede ikke pengene tilbage når de ikke kunne returnere af hvad de havde lånt fra ham. Og han fortrudte slet ikke med at låne ud igen til dem der skyldte..og én lille sidste ting som betyder meget for mig, lige før hans tid kom, da sagde han hele tiden til mig, Nina, vi to vi hører sammen..! ..og hvor han fortalte mig på et tidspunkt inden han gik bort, at dengang da han havde været på arbejde, og kom kørende hjem, jeg må havde været omkring de 8 år, så havde han set mig ved parkering, kan godt selv huske den aften han kom hjem fra arbejde, for jeg var der jo. Da han kom ind mod parkering i Blok 5 hvor det sneede med stor og langsomme fald, så havde jeg set ham og var så glad, jeg var så glad for at se ham og løb hen for at modtage ham, imod hans bil der skulle til at parkere. Da sagde han at det var det sødeste varmeste smil han nogensinde havde set i sit liv, som han havde taget til sig, han sagde til mig at det var det han aller helst gerne ville huske i hans sidste time.. Så æret være hans minde, min kære bedstefar Verner Andersen (Verner-suaq som Sisimiuts indbygger kalder ham, (Verner-suaq = Stor Verner) som gjorde Sisimiut til den næst største by i hele Grønland, og fik forøvrigt en æresmedalje af borgmesteren i løbet af 90erne for sin indsats for byen) håber du har fundet din hvile sted 😇 hos de gode højere magter ✨ sammen med din kone, min elskede smukke bedstemor 😇 som også har sin helt egen livshistorie som gjorde hende som den hun var. Hun var også utrolig stærk og en meget bestemt dame ✋. Så æret være hendes minde også, elsker jer utroligt meget..! ❤
Posted on: Fri, 08 Nov 2013 16:03:01 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015