jeg havde i går en kvinde i rådgivningen som fik mig til at tænke meget over hvad det er vi signalerer som mødre til andre kommende mødre. Kvinden var i midten af tyverne og havde en fantastisk drøm om sammen med sin dejlige kæreste at rejse til sydafrika og arbejde når den lille snart kommer til verden. Hun havde haft det som en deøm hele sit liv og havde læst det rigtige studie og arbejdet med de rigtige ting for at gøre denne drøm mulig. Og nu her lige inden at det hele skullle til at være hørte hun blot for alle. Ej det kan du da ikke, du kan ikke fortsætte med at drømme så vildt og der skal jo være en base og alt det her, der nu gjorde den stakkels kvinde så tvivlende - var det hende der var tosset over at drømme om dette dejlige liv med hende elskede nær sig i et land hun er fuldstændigt fasineret af? Nej min rådgivning gik klart på, hvordan hun stadig kunne hvile i sin drøm. Tænk at vi som kvinder og mødre ender med at forme andres drømme bare fordi at det ender med at være normalen at man bliver i Danmark, spiser aftensmad mellem kl.17 og 18 og ellers står op for at køre det samme ritual forfra i hverdagen. Jeg synes det er vigtigt med drømme. Det er dem der får os til at leve og blive ved med at gå efter en mening i livet. Hvis det blot bliver leverpostejsliv med tab af drømme, så tror jeg at vi visner lige så stille :-)
Posted on: Thu, 14 Nov 2013 09:17:41 +0000