Dansk 100 meter-talent slog til ved junior-NM Der var dynamit i - TopicsExpress



          

Dansk 100 meter-talent slog til ved junior-NM Der var dynamit i benene på danske Kristoffer Hari, da han sikkert blev nordisk juniormester. Det lovende danske 100-meter talent Kristoffer Hari levede op til favoritværdigheden, da han ved de nordiske juniormesterskaber i atletik i den finske by Espoo var klart hurtigst og vandt den prestigefulde sprinterdistance foran to finner. Kristoffer Hari løb i tiden 10,62 sekunder og var en tiendedel af et sekund hurtigere end finske Viljami Kaasalainen på andenpladsen, mens dennes landsmand, Otto Ahlfors, blev nummer tre. Den 15-årige danskers tid i NM-finalen er et stykke fra hans danske juniorrekord på 10,43 sek., som Kristoffer Hari satte ved Copenhagen Open i juni i år. Den to måneder gamle rekord er samtidig uofficiel europarekord for 15-årige. Stævnet i finske Espoo fungerer som individuelt nordisk mesterskab, men der er egentlig tale om en årlig nordisk juniorlandskamp, og på trods af Kristoffer Haris fine præstation vil det være en stor overraskelse, hvis Danmark i holdkonkurrencen kan gøre sig gældende mod store atletiknationer som Finland og Sverige.
Posted on: Sat, 17 Aug 2013 13:55:28 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015