Grundlægger og hovedaktionær i det selskab, som har udsigt til - TopicsExpress



          

Grundlægger og hovedaktionær i det selskab, som har udsigt til at få licens til at udvinde uran i Grønland, har mildest talt et blakket ry. De sjældne jordarter har global industristrategisk betydning, mens uran har militærstrategisk og sikkerhedspolitisk betydning. Derfor kan man undre sig over, at de grønlandske råstofmyndigheder og de danske forsvars- og udenrigsministerier ikke har gået GMEL’s ejerforhold efter i sømmene, før selskabet fik efterforskningslicens. Det indikerer desværre, at der heller ikke fremover bliver nogen kontrol med virksomheden, når der skal udvindes uran. Uden sammenligning bliver Kuannersuit det mest forurenende industriprojekt i Rigsfællesskabets historie: Med en årlig malmtonnage på 11 millioner ton forventes minen i løbet af sin levetid at efterlade mange millioner ton radioaktivt affald i området omkring Kuannersuit, der forbliver farligt i tusinder af år.
Posted on: Thu, 28 Nov 2013 22:14:47 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015