He says I guess I have a talent for humiliation, a place within me - TopicsExpress



          

He says I guess I have a talent for humiliation, a place within me that experience cant reach, which is terrible in real life, but something that comes in handy in writing. It seems as though humiliation has become a career for me. Concealing what is shameful to you, [...] will never lead to anything of value. Jeg kender kun Knausgaard af omtale ifm. Yaya Hassan. Troede han lyriker eller digtskriver. Men der er noget ved ovenstående citater, som klinger bekendt i mit tinnitus-øre. Fiktion er en slags løgn, som folk gerne vil høre. På et tidspunkt bliver fiktionen en hul skal af fastelavnsmasker og positiv tænkning i forsøget på at formidle det skønne i kunst såvel som liv. En smuk skulptureret fortælling bundet op manuskriptskrivningens gyldne snit , så det passer ind i vores æstetisk opfattelse kan kun fortælles så mange gange uden den mister illusionen om at smukt er sandt og sandt er smukt. Derfra er der kun et skridt til Barbara Cartland og Louise B. Hay. På et tidspunkt må man konfrontere løgnen. Fiktionen... Men at fortælle den skinbarlige sandhed uden filter skaber problemer. Især hvis man har et talent for at skrive grimt, hårdt og polemisk... Og alligevel er Knausgaard en succes som forfatter - salgstal, anmeldelser og andre forfatteres ros taler sit eget sprog. Jeg har længe følt mig skamfuld over, at jeg er for ærlig i fb-statuser vedr. politik mv., at jeg tangerer hetz og ydmygelse af de stakler, der stadig stemmer for indflydelse eller whatever politik postulerer f.eks. I en lang periode har jeg skrevet 80 % mere end der er slået op af hensyn til det tavse flertals ufortalte følelser. Af hensyn til venner kan man sige... og det skyldes bl.a. jeg skriver frit fra leveren - at det sted, som Knausgaard omtaler i øverste citat, også for mig er en kilde til utrolig kreativitet og aktivitet. I det øjeblik Søren Pind har åbnet munden og sagt noget Pind-agtigt, så taber jeg fornemmelsen for tid og rum og især vasketøj og opgaver af den type. Det er virkeligt svært at stoppe - det ene ord tar det andet - associationskæder kommer vrimlende og selv i skriveprocessen slettes mange ting. Når det så er færdigt og blevet så spydigt og sarkastisk som muligt, så sletter jeg det. For jeres skyld. Jeg har aldrig ønsket en karriere i spydighed og beske bemærkninger, men hvis det er karmaloven, der prøver at fortælle mig noget, så burde jeg måske revurdere min censurpolitik og springe ud som skabssarkastiker og Knausgaards-feticist?! En rigtig alternativ Bohr-fanatiker og Jung-kender vil naturligvis mene, at jeg ikke støder på en artikel om Knausgaard uden grund. Alting har en årsag og intet er tilfældigt - synkronicitet og arketypiske symboler fra det fælles ubevidste. Udfra det teorem, så er jeg naturligvis jeres fb-ven, fordi I har brug for høre på den slags, ikke sandt? Intet er tilfældigt - det er universets måde at fortælle jer et par sandheder på... vil jeg tro.... tø-hø... En god fiktion ville måske sige det sådan: Det er for jeres egen skyld... men det ville i den yderste associationkæde være usandt. Jeg skriver for min egen skyld.
Posted on: Sun, 02 Mar 2014 13:04:37 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015