I disse dage er forfatteren Andrea Hejlskov på turne for at - TopicsExpress



          

I disse dage er forfatteren Andrea Hejlskov på turne for at reklamere for sin nye bog: Og den store flugt. Ja, faktisk er det mere end en bog, hun reklamerer for, det er i lige så høj grad det projekt, som er bogens afsæt og hele indhold. Hun og familien rykkede nemlig for et par år siden deres fysiske rammer på Mors op med rode og flyttede dybt ind i de svenske skove, hvor de har bygget sig en lille bjælkehytte, som nu er deres hjem - nærmest renset for hvad vi normalt omtaler som moderne bekvemmeligheder. Det samme har andre jo gjort tidligere. Den mest berømte af dem alle er Henry David Thoreau, der for ca. 150 år siden levede i et par år i en selvbygget hytte dybt i de nordamerikanske skove og som derpå skrev hvad der skulle blive en verdensberømt bog: Walden. Hvad der adskiller Andrea Hejlskovs bog fra det berømte forlæg er for det første, at hun jo altså ikke er alene - og nok så væsentligt at hun - i modsætning til Thoreaus lødigt udvalgte pæne erindringer - har valgt at fortælle ALT, som det var - og er. Her er ingen forherligende selvcensur. Her er ingen ønsker om forskønnelse i skønsom omgang med sandheden. For det ganske projekt her lyder: Fortæl det som det er - det hele! Kære Andrea! Tillykke med projektet - og ikke mindst med den bog, der her er kommet ud af det. Der er tale om intet mindre end en bedrift. Du træder her frem som en stor og modig fortæller, som vi andre kan læse - ikke bare som den glade og gysende underholdning, det jo er, men i mindst lige så høj grad som en øjenåbner: Hvad er det, vi mister, ved at ville ha det hele? Hvad er det nu, at prisen er, for i det uendelige at forsøge at undgå smerten? Siden hvornår er det blevet smart ikke at orke at lytte til naturen? På den måde er din bog her en bog for os alle - om os alle!
Posted on: Tue, 12 Nov 2013 10:48:02 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015