Jeg læser en artikel i Metroxpress i går at socialborgmester - TopicsExpress



          

Jeg læser en artikel i Metroxpress i går at socialborgmester Mikkel Warming ( EL ) jubler over at der angiveligt skulle være lavet en rapport, som viser at trygheden er stigende på Nørrebro. I artiklen uddyber han kommunens fremragende arbejde med at få fat i mange unge som ellers var på vej ind i bandekriminalitet, og han fremhæver i den forbindelse specifikt gadeplansmedarbejdere og "exitprogrammer". Så er det jo man ( jeg ) bliver lidt skeptisk og tænker, " jeg synes ellers ikke jeg hører særlig meget godt om hverken gadeplansmedarbejdere eller "exitprogrammer", tværtimod har der da været mange problemer med kriminelle rollemodeller og ingen penge til "exitprogrammer"... Desværre melder artiklen ikke noget om hvem der har lavet denne rapport, eller hvordan. Jeg har søgt lidt efter denne rapport, han refererer til, men har ikke kunnet finde noget der skulle underbygge at det går den rigtige vej. Derimod havde jeg absolut ingen problemer med at finde masser af materiale der viser at trygheden har MEGET dårlige kår på Nørrebro! Nyeste var såmænd fra juni i år, hvor kommunens egen undersøgelse bl.a. viser at hver tredie borger på ydre Nørrebro rent ud sagt frygter gaden. Selv Anna Mee kommenterer og erkender at dette ikke er godt. Men nu nogle måneder senere jubler Mikkel Warming altså over hvor godt det går. Besynderligt.... I øvrigt vil jeg sige at hvis man i en undersøgelse fik et resultat der sagde at 75% af borgerne følte sig utrygge, og så i en senere undersøgelse fik et tal der sagde at nu var det "kun" 68% der følte sig utrygge, ja så er der jo tale om et fald, men personligt synes jeg at man stadig måtte erkende at det ville være fuldstændig uacceptabelt højt. Så jeg tror at man må se gennem det valgspin som Warming nu sender ud og konstatere at Nørrebro fortsat er et yderst betændt område, som skriger efter en massiv indsats, bl.a. mere politi på gaderne, nultolerance overfor hærværk, overfald og optøjer. Opsættelse af overvågningskameraer som ville betyde langt bedre muligheder for at opklare grov kriminalitet. Pengene kunne passende tages fra de hundredevis af millioner som kommunen poster ud på lukninger og ombygninger af veje, pladser, etablering af "hurtigbusruter", som sparer et par minutter osv. mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/29889395
Posted on: Wed, 18 Sep 2013 19:10:51 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015