Lyset i en tidsalder hvor mørket har lagt sig. Jeg begynder i Allahs navn; Den hvis nåde både omfatter de rettroende og vantro i denne verden og Den hvis nåde alene omfatter de rettroende i det hinsides. Lovprisning tilkommer Allah verdnernes Herre, og må Allah ophøje rangen af vor mester Muhammad, hans slægt og ledsagere. Endvidere er denne korte redegørelse en gendrivelse mod Ibn Bas an-Nadjdiyy (fra Nadjd, et sted i Saudi Arabien), der erklære den, som hæver Gud over at være i et sted, for vantro. Samtidig omfatter denne redegørelse sejr for de sande folks (Ahl as-Sunnah wal Djama^ah) anskuelse i deres tro om, at Gud er hævet over stedet via afgørende overleverede og strålende intellektuelle beviser. Samtidig vil der blive nævnt udtalelser til eminente personligheder fra de første 300 år efter emigrationen såvel som lærde i hadith-læren , fortolkere og fiqh-kyndige fra de fire anskuelsesskoler. Vi siger, bedende Gud om at opfylde vores mål og søgende hermed hjælp fra Ham, at Allah تعالى siger i den hellige koran: لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ {11} Hvilket betyder: ”Intet er lig med Ham”. [Surat ash-Shura, vers 11]. Verset er blandt de entydige vers, som tvetydige vers tilbageføres til, som at-Tirmidhiyy har berettet i sin bog ”as-Sunan” fra profeten صلى الله عليه وسلم: إعْمَلُوا بِمُحْكَمِهِ وءامِنُوا بِمُتَشَابِهِهِ Hvilket betyder: ”Tag udgangspunkt i de entydige og tro på de tvetydige”. Ergo må den, der er begrænset i et sted have ligheder, der ikke kan opsummeres. Profeten صلى الله عليه وسلم sagde: كانَ اللهُ وَلَمْ يَكُنْ شَيْءٌ غَيْرُهُ Hvilket betyder: ”Gud eksisterede og intet andet var til”. Berettet af al-Bukhariy og andre. Således har Allah تعالى ingen begyndelse, da Han er Skaberen, og alt foruden Ham er skabt. Allah skabte det efter, at det ikke var til. Således er Allah تعالى Skaberen af stedet og eksisterede før det. Såvel som det er blevet bevist, at Gud eksisterede før stedet uden at være i et sted, siger vi ligeledes, at det er acceptabelt, at Gud eksisterer efter at Han skabte stedet uden at være i et sted, og Han er Den, der ikke har brug for nogen eller noget. Så den der afskaffer det sunde fornufts beviser for religionen, hvilket stadfæster dens validitet og belyser dens sandhed, har åbnet en dør for ateisterne, så de kan bestride religionen, og har gjort mange af versene i koranen, som indbefatter overvejelse og brug af hjernen, for sludder der intet betydning har. Dette vil føre nogle mennesker til at tvivle på koranens rigtighed. Vi søger tilflugt hos Allah imod det. Vor mester ^Ali; den fjerde kalifat af de vejledte og retledte kalifater (må Allah være nådig med dem), sagde: كانَ اللهُ وَلا مَكَانْ وَهُوَ الآنَ عَلَى مَا عَلَيْهِ كَانْ Hvilket betyder: ”Gud eksisterede uden sted og eksisterer nu, som Han var”. Dette er nævnt af imam Abi Mansur al-Baghdadiyy (døde år 429e.e) i hans bog ”al-Farqu Baynal-Firaq” (Forskellen mellem de forskellige sekter) efter hans tale om redegørelsen for de grundlæggende fundamenter, som Ahl as-Sunnah Wal Djama^ah har konsensus om. Endvidere er vor mester ^Aliy’s tale udledt fra profetens tidligere nævnte udtalelse ”Gud eksisterede og intet andet var til”. Derudover sagde imam Abi Mansour al-Baghdadiyy om dette: وأجْمَعُوا على أنَّهُ لا يَحْوِيْهِ مَكَان Hvilket betyder: ”Der er konsensus (dvs. hos Ahl as-Sunnah Wal Djama^ah) om, at Han تعالى ikke omgives af stedet”. Imam Abi Hanifah (døde år 150e.e., må Allah være ham nådig) sagde i sin bog ”al-Fiqh al-Absat”: كانَ اللهُ ولا مَكَان Hvilket betyder: ”Gud eksisterede uden at være i et sted”. Dette er troen for de retskafne Salaf , som imam at-Tahawiy (døde år 322e.e) nævnte, og sagde: ”Dette er en redegørelse for Ahl as-Sunnah Wal Djama^ah tro”, og indbefatter: تَعَالَى عَنِ الحُدُوْدِ والغَايَاتِ والأرْكَانِ والأعْضَاءِ والأدَوَات، لا تَحْوِيْهِ الجِهَاتُ السِّتُّ كَسَائِرِ المُبْتَدَعَات ”Han (Gud) er hævet over begrænsninger, afslutninger, grænser, lemmer og dele. De seks retninger rummer Ham ikke, som de rummer alle skabninger”. Imam al-Bukhariy hævede ligeså Gud over stedet og retningen, som Ibn Hadjar al-^Asqalaniy nævnte i sin bog ”Fathil-Bari Sharh Sahih Bukhariy (forklaring af Sahih Bukhariy), bind 13, side 357. Tilsvarende anførte Ibn Hadjar al-^Asqalaniy i Fathil-Bari Sharh Sahih Bukhariy i adskillige steder, at Allah er hævet over stedet og retningen, med samt at Han تعالى er højere end alt andet betydningsmæssigt. Dvs. højere end alt andet i ophøjethed, men ikke i det følelig. Eftersom det er umuligt, fordi Han تعالى var før stedet, og Den der er skaberen af stedet. Endvidere sagde han (må Allah være ham nådig), at de der sammenligner og legemliggøre Allah تعالى, er de, der beskriver Allah med stedet, og Allah er hævet over dette. Se Fathil-Bari Sharh Sahih Bukhariy, bind 3 s. 23, bind 6 s. 102, bind 13 s. 309, 328, 344, 351, 354, 355, 357, 366, 369, 370 og 414, trykt i Dar Ihya’ at-Turath al-^arabiyy. På denne tro var imam al-Ghazaliyy (døde år 505e.e.), som sagde i hans bog Ihya’ ^ulumid-Din, bind 1 s. 107 ved sin tale om troens principper: الأصْلُ السَابِعُ العِلْمُ بأنَّ اللهَ تَعَالى مُنَزَّهُ الذَّاتِ عنِ الإخْتصَاصِ بالجِهَاتِ Hvilket betyder: ”Syvende princip er at vide at Allahs selve تعالى er hævet over at være specialiseret i retninger”. Endvidere sagde al-Qadi ^iyad al-Malikiyy, hvilket an-Nawawiyy ash-Shafi^iyy fastslog i Sharh Sahih Muslim, at muslimerne enstemmigt vedtog at lignende vers: أَأَمِنتُم مَّن فِي السَّمَاء أَن يَخْسِفَ بِكُمُ الأَرْضَ فَإِذَا هِيَ تَمُورُ {16} Hvilket betyder: ”Føler i jer sikre overfor den der er i himlen” [Surat tabaraka, vers 16 og 17], ikke skal bæres bogstaveligt. Endvidere anførte vi imam Abi Hanifah´s udtalelse omkring dette tidligere. Fortælleren af bogen ”Al-Qamus”, imam Muhammad Murtada Az-Zabidiy (døde år 1205e.e) sagde i ”Sharh Ihya´ ^ulumid-din” bind 2 s. 109: إنَّ اللهَ مَوْجُودٌ لا يَجُوزُ عَلَيْهِ المَكَانُ وَمَنْ قَالَ بِتَجْوِيْزِ ذلِكَ عَلَى اللهِ فَهُمُ الجَهَلَةُ الحَشَوِيَّةُ وَكَلامُهُم يُؤَدِّي إلى جَوَازِ التَّقْدِيْرِ عَلَى اللهِ بالمَسَاحَةِ وَهُوَ كُفْرٌ مِنْ مُعْتَقِدهِ ”Allah eksisterer og stedet er umuligt for Ham, og de der muliggør det for Allah تعالى er de uvidende. Dertil fører deres tale til at muliggør arealet for Allah, hvilket er vantro for den der tror det”. Dette blev også sagt af fortolkerne fra Ahl as-Sunnah wal Djama^ah, såsom Fakhrud-Din Ar-Raziy i hans fortolkning bind 30 s. 69. Hvilket han sagde som udenadslærden Ibn Hadjar og andre: ”Den der bruger dette vers ’føler i jer sikre overfor den der er i himmelen’ som påskud for at fastslå stedet for Allah, er de der sammenligner”. Ligeledes sagde dette Abu Hayyanal-Andalusiy i hans fortolkning af koranen ”Al-Bahrul-Muhit wan-Nahrul-Mad”: ”Betydningen af verset ’føler i jer sikre overfor den der er i himlen’, er himmeriget”. Endvidere overførte han konsensusen om, at Allah تعالى eksisterer uden sted, bekræftende og godkendende dette, idet han sagde: ”De der sammenligner, er de der tror at Allah er begrænset i et sted”. Ligeledes sagde dette al-Qurtubiyy i hans berømte fortolkning, såvel som udenadslærden al-Bayhaqiy i hans bog ”al-Asma’ was-Sifat”, hvilket han sagde: ”Allah eksisterer uden sted” og som belæg for dette brugte profetens udtalelse: اللَّهُمَّ أنْتَ الظَّاهِرُ فَلَيْسَ فَوْقَكَ شَيء وأنْتَ البَاطِنُ فَلَيْسَ دُوْنَكَ شَيء ”Åh Allah Du er Den hvis eksistens er indlysende, således er intet over Dig. Og Du er Den hvis eksistens ingen forestillinger kan rumme, således er intet under Dig”. Al-Bayhaqiy sagde: فَإذَا لَمْ يَكُنْ فَوْقَهُ شَيءٌ ولا دُوْنَهُ شَيءٌ لَمْ يَكُنْ في مَكَانٍ سُبْحَانَهُ ”Hvis intet er over Ham og intet under Ham, er Han (være ophøjet) uden sted”. Tilsvarende sagde udenadslærden Ibn ^asakir i hans bog ”Tabyin Kadhib al-Muftariy”, og tilsvarende sagde An-Nasafiy i hans fortolkning. Endvidere anførte vi dette tidligere, og nævnte at det er udenadslæren Ibn al-Djawziy al-Hanbaliy`s ord i hans bog ”Daf^ Shubah at-tashbih”, hvilket han (må Allah være nådig med ham) advarede mod de, der sammenligner og uretmæssigt relaterede sig selv til imam Ahmad Ibn Hanbal, samt opklarede hans uskyld fra dem. Hvor han adskillige steder i den nævner: ”Den der tilskriver Allah retning samt sted, er en der sammenligner og legemliggør Allah, og er uvidende om det, der er passende for Skaberen”, og sagde om Allah تعالى: لا يَشْغُلُ الأمْكِنَةَ ولا يَحْوِيْهِ مَكَانٌ ولا جِهَةٌ مِنَ الجِهَاتِ السِتِّ ”Han fylder ikke stederne og omfattes ikke af stedet, ej heller i en retning af de seks retninger”. Dette stemmer ordmæssigt såvel som betydningsmæssigt med imam at-Tahawiy`s tale (må Allah være nådig med ham), der omtalte as-Salaf’s enighed og konsensus om det vi anførte af, at Allah er hævet over stedet. Hvilket i sig selv er det, som imam Tadjud-din Ibn Taqiyyid-Din as-Subkiy har overført i hans bog ”at-Tabaqat” af imam Shahabid-Din Ahmad Ibn Yihya as-Shafi^iy, og sagde, at der derom er konsensus. Ligeledes overførte imam Abul-Mudhaffar al-Isfarayiniyyu (døde år 471e.e) dette i hans bog ”at-Tabsir Fid-din”, hvor han omtalte Ahl as-Sunnah wal Djama^ahs tro og sagde: ”Dette er Ahl as-Sunnah wal Djama^as konsensus”. Ligeledes nævnte dette imam Abu Bakir al-Baqillaniy al-Malikiy (døde 403e.e.) i hans bog ”al-Insaf”, og overførte dette fra imam Abi ^uthman al-Maghribiy og andre mudjtahidin fra Salaf, og sagde i bogen ”al-Fatawa al-Hindiyyah”, som er iblandt de mest kendte Hanafiy bøger, bind 2 s. 259: يَكْفُرُ بِإثْبَاتِ المَكَانِ للهِ كَذَا لَوْ قَالَ اللهُ في السَّمَاءِ وَقَصَدَ المَكَان ”Den der fastslår stedet for Allah, begår vantro. Tillige hvis han siger (allah fis-sama’) og mener hermed stedet.”. Ligeledes overførte Mulla ^Alil-Qariy dette af de 4 imams Abi Hanifah, Malek, Shafi^iy og Ahmad i ”Sharh Mishkat al-Masabih”, og sagde: ”Dette er al-Ash^ari`s tale”. Ligeledes nævnte dette imam Abu Hanifah i sin bog ”al-Fiqh al-Akbar” ved hans forklaring af imam Abi Mansour al-Maturidiy’s tro (trykt i Haydar Abad år 1365e.e) side 14, hvilket indeholder: قال أبُو حَنِيْفَةَ: مَنْ قالَ لا أعْرِفُ اللهَ أفي السَّمَاءِ أم في الأرْضِ فَقَدْ كَفَرَ لأنَّهَ بِهَذا القَوْلِ يُوْهِمُ أنْ يَكُوْنَ لَهُ مَكَانٌ فَكَانَ مُشْرِكًا ”Abu Hanifah sagde: ’Den der siger: ”jeg ved ikke om Allah er i himlen eller på jorden, begår vantro fordi han med dette indbilder (folk) at Han er et sted, og er derfor mushrik (afgudsdyrker)”’. Lignende sagde Mulla ^Alil-Qariy i ”Sharh al-Fiqh al-Akbar”: ”Den der tror at Allah har en retning, er vantro”. Og lignende i ”al-Bahrir-ra’iq Sharh Kanz ad-Daqa’iq” til Ibn Nudjaym al-Hanafiy bind 5 s. 129, trykt i forlaget al-Ma^rifah. Og lignende overførte al-Bayyadiyyu i hans bog ”Isharat al-Maram Sharh ^Ibarat al-Imam” fra Abu Hanifah (må Allah være nådig med ham). Der er blevet undervist i dette på Azhar universitetet i Ægypten i flere århundreder, siden sultan Salahid-din al-Ayyubiy`s tid. Dette nævnte udenadslærden as-Suyutiy (døde år 911e.e.) i hans afhandling kaldt for al-Awa’il, og er nedskrevet i bogen ”Manahil al-^Irfan fi ^ulum al-Qur’an” til Shaykh Muhammad ^Abdil-^Aziz az-Zarqaniy, der bliver undervist i på al-Azhar universitetet i kulliyyati Usul Adin (afdelingen for religionens grundprincipper) i Ægypten i henhold til den højeste bestyrelses vedtagelse i specialisering på Azhar universiteter, bind 2 s. 187-191. Hvor han siger på side 188: إنَّ مَنْ قالَ إنَّ اللهَ في السَّمَاءِ فِإنَّهُ مِنَ اليَهُوْدِ أوِ النَّصَارَى أو مِنْ أهْلِ النِّحَلِ الضَّالَّةِ كَالمُشَبِّهَةِ والمُجَسِّمَةِ ”Den der siger at Allah er i himlen, er enten jøde, kristen eller fra de vildfarende sekter såsom al-Mushabbihah (de der sammenligner Gud med skabningerne) og al-Mudjassimah (de der legemliggør Allah)”. Dette er ligeledes vedtaget i Zaytunah universitetet i Tunesien, hvor der undervises i as-Sanusiyyah troslæren. Ligeledes i Marokko hvor der undervises i en bog til en Malikiy faqih (fiqh-kyndig) Ibn ^Ashir. Dette er ligeledes blevet vedtaget i Indien, Pakistan og Tyrkiet, hvor der undervises i an-Nasafiy troslæren, og omfatter: لا يَحْوِيْهِ مَكَانٌ ولا يَجْرِي عَلَيْهِ زَمَانٌ ”Han er ikke omringet af stedet, og tid er ikke muligt for Ham”. Dette er ligeledes vedtaget i Syrien, hvor der undervises i al-Baydjuriy’s bog. Dette er troen for de asiatiske lande såsom Indonesien og Malaysia, hvilket de er Ash^ariyyah (i troen) og Shafi^iyyah (i retskole), og er over 300 millioner. Herfra lader vi den retfærdige betragtende anskue, hvad vi har angivet af, at Ibn Baz’s tale tydeligt erklære i helhed vor Mester Muhammad`s nation for vantro, da nationen i konsensus har vedtaget, at Allah ikke har brug for stedet, fordi Han تعالى er skaberen af stedet. Så lad ethvert ego frygte Allah i hvad det siger og handler udfra, samt afholde sig fra at tage parti til Ibn Baz, som efterlod det sande folks tro og fulgte al-Mushabbihah, som anfægtede Allahs udtalelse: ”Intet er lig med Ham”. Må Allah hæve rangen for vor mester Muhammad, hans efterslægt, samt beskytte dem og takket være universets Herrer.
Posted on: Sun, 21 Jul 2013 05:43:13 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015